Squash røsti

Squash røsti opskrift

Squash røsti er en skøn vegetarisk opskrift, som både kan spises til frokost og aftensmad. Her er røstierne toppet med avocado, creme fraiche dressing, grillet squash og friske urter.

Opskriften på squash røsti er oprindeligt fra min kogebog MIT FAMILIEKØKKEN som er en samling af aftensmadsopskrifter for hele familien, hvor der er fokus på, at retterne indeholder grøntsager.

Opskrift på squash røsti

Squash røsti opskrift

Squash røsti opskrift

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Røsti:

  • 350 g bagekartoffel
  • 350 g squash, 1 stor
  • 1 løg
  • 1/2 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 100 g fetaost
  • 50 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 1 tsk. salt
  • olivenolie til stegning

Topping:

  • avocadoer
  • grillede squash
  • creme fraiche dressing
  • dild

Sådan gør du

  • Skræl kartoflen, og riv squash og kartoffel groft på et rivejern
  • Kom revet kartoffel og squash i en si, og pres hånden ned i grøntsagerne, så væsken sies fra
  • Pil løg og hvidløg, og hak dem fint
  • Bland løg med kartoffel, squash, æg, hakket fetaost, hvedemel, havregryn og salt
  • Form enten dine røsti store (2 spsk. fars) eller små (1 spsk. fars), og lad dem stege på begge sider, til de er gyldne og gennemstegte

Servering

  • Skær avocado i skiver, grill squash skiver på en varm pande med olivenolie eller airfryer, og top til sidst med creme fraiche dressing og friske urter

Hjemmelavet rösti med squash og kartoffel

Man kan lave røsti på mange forskellige måder, og den klassiske er med udelukkende kartoffel, æg og hvedemel, som steges sprød på en pande med smør eller olie. Denne opskrift er en helt del mere anderledes, fordi den også indeholder revet squash og havregryn. På den måde får man tilført lidt flere kostfibre og grøntsager til sin vegetarret uden, at det går ud over smagen. Du kan ydermere variere råvarerne i dine squash røsti ved at tilsætte forskellige slags oste eller mejeriprodukter, ligesom du også kan eksperimentere med andre grøntsager. Særligt rodfrugter er formidabel at bruge i denne ret.

Inspiration til opskrifter: Squashfrikadeller og Squashbrud

Sådan laver du røsti med squash

Begynd med at rive grøntsagerne på et rivejern. Både kartoffel og squash skal rives groft. Hvis du i stedet river grøntsagerne fint på rivejernet, så vil farsen blive mere ala grøntsagsfrikadeller. Hvilket man også sagtens kan lave ud fra denne opskrift. Dernæst er det vigtigt, at grøntsagerne presses fri for væske. Brug hænderne til dette eller et klæde, hvor både kartoffel og squash rives i over en vask. Farsen vil blive for våd, hvis man springer dette trin i squash røsti opskriften over. Tilsæt evt. krydderier som oregano, timian, spidskommen og koriander til farsen, hvis du ønsker et endeligt resultat, som er mere krydret. De øvrige ingredienser er meget milde i smagen, og tager derfor mest af alt smag fra det, som retten toppes med.

Inspiration til opskrifter: Squashruller med flødeost og Sød kartoffel røsti

Form farsen til frikadeller

Du kan sagtens bruge denne opskrift på squash røsti til andre retter. Lav evt. en stor madpandekage ved at rive squash og kartoffel meget fint. Fordel dernæst dejen tyndt ud på en stegepande, og steg madpandekagen på begge sider. Ligeledes kan du lave en vegetarfrikadelle ud af selvsamme opskrift. Riv igen grøntsagerne fint, tilsæt evt. en anelse mere hvedemel, og form så frikadeller med en ske og en hul hånd. Frikadeller steges slutteligt på en pande med olie på begge sider.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering