Mexicansk suppe Mexicanske råvarer
En mexicansk suppe kan laves på hundrede og sytten forskellige måder, men jeg tror, at jeg denne gang er kommet frem til en favorit. Den er smagfuld, krydret, og samtidig mild i smagen. Og så indeholder den en god sjat grøntsager. Både af den friske og bagte slags.

Mexicansk inspireret suppe

Mexi suppe Taco suppe

Jeg må ærligt indrømme, at jeg langt fra ved, hvordan man laver en traditionel mexicansk suppe. Faktisk er dette en suppe, jeg fuldstændig har kreeret udfra egne smags præferencer og ud fra hvad jeg mener, er mexicansk. Det vil sige sød kartoffel, bønner, tomater, koriander og avokado. Alt sammen ingredienser, som man ihvertfald kan få i Mexico. Hvis nogle af jer, som læser med derude, kender til mexicanske suppe opskrifter, så må de meget gerne tilføje inspirationen i kommentarfeltet. Det kunne både glæde mig, men sikkert også andre, med inspiration til det mexicanske køkken.

Mexicansk suppe med alverdens topping

Når det så er sagt, så synes jeg overhovedet ikke, at denne opskrift på mexicansk suppe, skal snakkes ned (også selvom den ihvertfald ikke er traditionel). Den er rund i smagen grundet fløden, frisk fra tomaterne, og mættende pga. bønner og sød kartoffel.

Inspiration til mexicanske retter: Mexicanske pandekager med oksekøds fyld og Hjemmelavet quesadillas med kylling

Bagt sød kartoffel Taco suppe

Gode råd til opskriften på taco suppe

  • I denne opskrift har jeg skåret sød kartoflerne ud i tern, vendt dem i salt og olivenolie og bagt dem i ovnen. Derefter er de blevet serveret sammen med suppen således, at de forbliver en anelse sprøde og salte. Hvis man vil spare tid, så kan man også sagtens tilføje søde kartoffel tern til suppen, og så lade dem blive kogt møre i stedet for at bage dem.
  • Som topping kan man bruge avokado, koriander, lime, nachos chips, rødløg, creme fraise eller hvad man nu kan lide
  • Suppen kan nemt gøres vegetarisk. Som alternativ kan til tilsætte flere bønner og undlade kyllingekødet i sin opskrift på taco suppe.

Mexicansk suppe

Antal 4 personer

Ingredienser

Mexicansk suppe:

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. paprika
  • 1/2 tsk. chiliflager
  • 400 g kyllingebryst
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 70 g tomatpure
  • 1 grøntsagsboullion terning
  • 1 L vand
  • Saften fra 1 lime
  • 250 ml madlavningsfløde (gerne 18%)
  • 1 dåse kidney bønner eller sorte bønner
  • Smag til med salt

Topping og tilbehør:

  • 500 g sød kartoffel
  • 2 spsk. olivenolie
  • evt. koriander, avokado og nachos chips til servering

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg og steg det i en stor gryde med olivenolie
  • Tilsæt krydderier og svits det i et par minutter uden at det brænder på
  • Skær kylling i mundrette stykker, og steg det til kødet får en let gylden overflade
  • Tilsæt hakkede tomater, boullion, vand og limesaft og lade det langsomt koge op
  • Lad retten simre under låg i ca. 30min og bag sødekartoflerne imens ved at skære kartoflerne i små tern (behold skrællen på), hvorefter de vendes i olivenolie og flagesalt og bage i ovnen ved 200 graders varme i ca. 20min eller til de er gennembagte og let sprøde på overfladen
  • Tilsæt bønner til suppen. Lad retten simre videre i ca. 5 min.
  • Server den mexicanske suppe med bagt sød kartoffel tern, friske koriander, nachos chips, avokado, brød, cremefraise eller hvad man kan lide