Oreo cheesecake

Oreocheesecake

Denne oreo cheesecake er fuldstændig lige så god, som man måske kan forestille sig. Kiksebunden er lavet på oreoskiks og ostefyldet er lavet på flødeost og det hvide oreocreme. Sidst men ikke mindst er ostekagen toppet med et bjerg af knuste oreos. Blot for at slutte et festfyrværkeri af en kage af. Denne opskrift på oreo cheesecake er i særdeleshed en ny favorit.

Inspiration til cheesecakes no bake cheesecake og Cheesecake i glas

Oreocheesecake

Opskrift på oreo cheesecake

Oreocheesecake

Oreo cheesecake

Udskriv Pin
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 1 time
Antal: 8 personer

Ingredienser

Kiksebund:

  • 325 g oreo's
  • 150 g smør

Ostecreme:

  • 400 g flødeost, natural
  • Oreo creme gemt fra tidligere i opskriften
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk. vanilje
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2,5 dl fløde

Topping:

  • 300 g oreo's

Sådan gør du

Kiksebund:

  • Skrab det hvide creme fra alle oreo's kiksene og gem det til ostecremen
  • Knus kiksene helt fint og bland krummerne med smeltet smør
  • Placer et stykke bagepapir i bunden af en springform (ca. 22cm i diameter). Bagepapirer skal ikke gå op ad siderne
  • Fordel kiksemassen i bunden af springformen vha. bagsiden af en ske
  • Lad kiksebunden hvile i fryseren i ca. 30min imens ostecremen laves

Ostecreme:

  • Pisk flødeost med flormelis, oreo's creme (gemt fra tidligere), vanilje og citronsaft til det bliver ensartet og luftigt
  • Pisk fløde til flødeskum i en anden skål
  • Vend flødeskummet forsigtigt i ostecremen uden at slå luften ud af cremen
  • Fordel ostecremen ud på kiksebunden og stil ostekagen i fryseren i mindst 4 timer men gerne natten over
  • Knus oreo's groft med hænderne og fordel dem udover kagen lige inden servering
  • Tag kagen ud mindst 1 time inden servering, så kagen kan nå at temperere

Cheesecake med oreo

Hjemmelavet cheesecake med oreo

Oreo’s består af en sprød kakaokiks lagt sammen med en hvid smørcreme. Den populære, amerikanske kiks spises normalt med et stort glas koldt mælk til, hvor man også kan dyppe kiksene i. Samme smags nuancer gør sig gældende i denne opskrift på oreo cheesecake, hvor den milde flødeost smager fantastisk sammen med kakaokiksene. Dertil er der blevet tilføjet en anelse citronsaft til ostefyldet. Dette giver en mere frisk og let undertone til den ellers lidt tunge ostekage. Som min mand plejer at sige. Man får lyst til at sove efterfølgende.

Inspiration til desserter: Cookies med chokolade og Chokolademousse

Cheesecake med oreo's

Klassisk amerikansk cheesecake

Det er en kage, som er oplagt at servere til større arrangementer, fordi den kan laves dagen i forvejen. Faktisk bliver ostekagen kun bedre af at stå i køleskabet og trække sig sammen. Derudover er denne cheesecake med oreo god til både børn og voksne. Den smager af klassisk cheesecake, men har alligevel et anderledes twist i form af oreo’s kiks.

Traditionelt set laves cheesecakes med både husblas og ovn. Denne oreocheesecake er dog en no bake ostekage, som altså er uhyre simpel at gå til. Modsat en klassisk kage af den kaliber, som kræver en anelse større indsats.

Inspiration til kager: Min bedste squashkage med flødeost frosting

 

31 kommentarer til “Oreo cheesecake”

  1. Skal man tage det hvide ud af alle kiks – altså også dem, der skal toppes med. Eller skal man kun tage det hvide ud af kiksede til bunden? 🙂

  2. Til kiksebunden – er det 325 g beregnet uden cremen eller er det beregnet med cremen i, inden man tager cremen ud? ☺️

        1. Hej Katty

          Du skal bruge 325g oreos til kiksebunden. Af de oreo’s gemmer du det hvide creme, som du derefter bruger til ostecremen.
          Jeg håber, det giver mening 🙂

          Mvh Maria Vestergaard

  3. hej
    jeg har til opgave at lave denne kage. men den kan ikke nå at værre i fryseren i 4 timer! er det nødvendigt?

    1. Hej Esther. Det er vigtigt at den når at sætte sig, så den ikke bliver for blød og løber ud. Jeg plejer at give dem 4 timer på frys, for at være helt sikker, så det vil jeg også anbefale dig 🙂
      Mvh. Maria Vestergaard

    1. For at den skal holde formen bedst muligt og have et pænt snit, når man skærer i kagen, så skal den være på frost indtil da. Jeg tror dog ikke, at kagen vil flyde ud. Den er blot meget blød i konsistensen.

      Mvh Maria Vestergaard

      1. Hej
        Du skriver i et svar længere oppe at den godt bar e kan være på køl..
        er nu lidt i tvivl om den skal på frost eller godt kan nøjes med køleskab:)

    1. Hej Manus

      Åh, der må jeg være dig svar skyldig. Jeg har ikke prøvet at lave kagen så lang tid i forvejen. Jeg tror dog ikke selv jeg ville gøre det, da jeg er bange for at kiksebunden bliver fugtig af at stå med ostecremen på. Jeg vil dog tro at du godt kan lave begge elementer i forvejen også blot samle den fredag aften, så den stadig lige når at sætte sig.

      Mvh. Maria

  4. Du skriver 325 g oreo’s til bunden, og har besvaret en anden længere oppe, at dette er før man skraber creme ud. De 300 g. Oreo’s til ostecremen, er det så blot det man har skrabet ud af ovenstående 325 g. eller er de 300 g. kun creme fra oreo?

    Tak

    1. Hej Kamilla

      Du skal til kiksebunden tage 325g oreos. Her skraber du cremen fra kiksene, og bruger kun kiksene, samt gemmer cremen til ostecremen længere nede i opskriften.

      Til ostecremen bruger du så cremen fra oreos, og de 300g oreos der er nævnst, skal bruges som topping, som du kan se på kagen 🙂

      Jeg håber det kunne hjælpe!

      Mvh Maria Vestergaard

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering