Oreo cheesecake

Oreocheesecake

Denne oreo cheesecake er fuldstændig lige så god, som man måske kan forestille sig. Kiksebunden er lavet på oreoskiks og ostefyldet er lavet på flødeost og det hvide oreocreme. Sidst men ikke mindst er ostekagen toppet med et bjerg af knuste oreos. Blot for at slutte et festfyrværkeri af en kage af. Denne opskrift på oreo cheesecake er i særdeleshed en ny favorit.

Inspiration til cheesecakes: Den nemmeste no bake cheesecake

Oreocheesecake

Opskrift på oreo cheesecake

Oreocheesecake

Oreo cheesecake

Udskriv Pin
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 1 time
Antal: 8 personer

Ingredienser

Kiksebund:

  • 325 g oreo's
  • 150 g smør

Ostecreme:

  • 400 g flødeost, natural
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk. vanilje
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2,5 dl fløde
  • 300 g oreo's

Sådan gør du

Kiksebund:

  • Skrab det hvide creme fra alle oreo's kiksene og gem det til ostecremen
  • Knus kiksene helt fint og bland krummerne med smeltet smør
  • Placer et stykke bagepapir i bunden af en springform (ca. 22cm i diameter). Bagepapirer skal ikke gå op ad siderne
  • Fordel kiksemassen i bunden af springformen vha. bagsiden af en ske
  • Lad kiksebunden hvile i fryseren i ca. 30min imens ostecremen laves

Ostecreme:

  • Pisk flødeost med flormelis, oreo's creme (gemt fra tidligere), vanilje og citronsaft til det bliver ensartet og luftigt
  • Pisk fløde til flødeskum i en anden skål
  • Vend flødeskummet forsigtigt i ostecremen uden at slå luften ud af cremen
  • Fordel ostecremen ud på kiksebunden og stil ostekagen i fryseren i mindst 4 timer men gerne natten over
  • Knus oreo's groft med hænderne og fordel dem udover kagen lige inden servering
  • Tag kagen ud mindst 1 time inden servering, så kagen kan nå at temperere

Cheesecake med oreo

Hjemmelavet cheesecake med oreo

Oreo’s består af en sprød kakaokiks lagt sammen med en hvid smørcreme. Den populære, amerikanske kiks spises normalt med et stort glas koldt mælk til, hvor man også kan dyppe kiksene i. Samme smags nuancer gør sig gældende i denne opskrift på oreo cheesecake, hvor den milde flødeost smager fantastisk sammen med kakaokiksene. Dertil er der blevet tilføjet en anelse citronsaft til ostefyldet. Dette giver en mere frisk og let undertone til den ellers lidt tunge ostekage. Som min mand plejer at sige. Man får lyst til at sove efterfølgende.

Inspiration til amerikanske kager: Mine bedste cookies med chokolade

Cheesecake med oreo's

Klassisk amerikansk cheesecake

Det er en kage, som er oplagt at servere til større arrangementer, fordi den kan laves dagen i forvejen. Faktisk bliver ostekagen kun bedre af at stå i køleskabet og trække sig sammen. Derudover er denne cheesecake med oreo god til både børn og voksne. Den smager af klassisk cheesecake, men har alligevel et anderledes twist i form af oreo’s kiks.

Traditionelt set laves cheesecakes med både husblas og ovn. Denne oreocheesecake er dog en no bake ostekage, som altså er uhyre simpel at gå til. Modsat en klassisk kage af den kaliber, som kræver en anelse større indsats.

Inspiration til kager: Min bedste squashkage med flødeost frosting

 

Del på print

4 kommentarer til “Oreo cheesecake”

  1. Skal man tage det hvide ud af alle kiks – altså også dem, der skal toppes med. Eller skal man kun tage det hvide ud af kiksede til bunden? 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering