Cheesecake no bake

Cheesecake no bake

No bake cheesecake uden husblas, er en herlig opfindelse, som tager meget lidt forberedelsestid. Lige netop derfor, er vi også begyndt at lave den meget ofte herhjemme. Fordi cheesecaken smager godt hver eneste gang, og næsten kan laves med en arm på ryggen. Kagen skal nemlig ikke bages i ovnen, og derudover er den uden husblas.

Inspiration til amerikanske kager: De bedste chokolade cookies

No bake cheesecake

OBS! Kagen skal hvile i køleskabet mindst fire timer inden servering!

Opskrift på no bake cheesecake

Cheesecake no bake

Cheesecake no bake

Udskriv Pin
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 8 personer

Ingredienser

  • 325 g digestive kiks
  • 150 g smør
  • 400 g flødeost natural
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk. vanilje pulver eller vaniljestang
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • 4 dl fløde
  • 350 g friske hindbær

Sådan gør du

Kiksebund:

  • Knust digestive kiks til det bliver helt fint
  • Smelt smør og bland det med kiksen til det bliver en ensartet masse
  • Placer et stykke bagepapir i bunden af en springform (kun bunden) og smør den gerne med smør. Springformen er ca. 22 cm i diameter
  • Lad kiksebunden hvile i fryseren i ca. 30min til den har sat sig og lav imens flødeost cremen

Oste creme:

  • Pisk flødeost, flormelis, vanilje og citronsaft luftigt med en elpisker
  • Pisk i en anden skål fløde til en let flødeskum
  • Vend forsigtigt flødeskum i ostecremen uden at slå luften ud
  • Fordel ostecremen på toppen af den afkølede kiksebund i et jævnt lag
  • Lad cheesecaken hvilke i køleskabet i mindst 4 timer men gerne natten over
  • Pynt kagen med friske bær og drys med flormelis inden servering

Cheesecake no bake

Hjemmelavet cheesecake uden husblas

Det skal være nemt at bage kage og ikke tage en halv dag. Sådan har jeg det ihvertfald selv. Måske lysten en dag kommer til at lave større festkager med pynt i alverdens afskygninger, men på nuværende tidspunkt nyder jeg, at det ikke tager alt for lang tid at bage en kage. Derfor er denne cheesecake også en no bake cheesecake uden husblas. Når cheesecaken så er færdiglavet, kan den pyntes med alverdens friske bær. Denne gang har jeg pyntet min no bake cheesecake med hindbær, men også blåbær, jordbær og brombær smager skønt. Man kan sågar undvære bærerne helt og evt. tilsætte en anelse mere citronsaft og skal. På den måde kan den kagen trylles om til en smagfuld cheesecake med citron.

Inspiration til klassiske kager: Min bedste kage med chokolade

Cheesecake

Verdens nemmeste no bake cheesecake

Fordi ostekagen er så nem at lave og i øvrigt kan laves dagen i forvejen, så er det også en oplagt kage at lave til et arrangement. På den måde behøver man nemlig ikke stå at bage kage lige inden at gæsterne træder ind af døren. Desuden har ostekagen allerbedst af at stå i køleskabet natten over. Det bliver den kun bedre af.

Hvis man ønsker at pifte sin ostekage en anelse op, kan man også eksperimentere med at tilsætte oreo eller chokolade til sin no bake cheesecake. Versionen med friske bær i selve ostecremen er selvfølgelig også en oplagt variant.

Inspiration til amerikanske kager: Svampet squashkage med frosting

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering