Opskriften på marokkanske kødboller i tomatsauce indeholder reklame for Bahne
Jeg synes, at jeg stadig bliver mere og mere modig i min madlavning f.eks i denne marokkanske simreret, hvor der er brugt krydderier som spidskommen, paprika, cayennepeber og kanel. En smags eksplosion som selv mine børn var helt vilde med, fordi jeg samtidig havde sørget for, at tomatsaucen ikke var for stærk.
Inspiration til andet marokkanske mad: Marokkansk gulerodssalat og De bedste fladbrød
Opskrift på marokkanske kødboller i tomatsauce
Man skal slet ikke blive forskrækket over, at både tomatsaucen og kødbollerne indeholder kanel samt andre krydderier og urter. Samlet set giver det den helt rigtige nordafrikanske smag, som jeg desværre aldrig selv har prøvet at smage i Marokko. Det tætteste jeg kommer på landet, er rejsen til Tunesien da jeg var en lille pige, hvilket derfor er snart mange år siden.
Jeg synes dog det er fantastisk, at flere og flere mennesker vælger at rejse til Nordafrika, og dermed også medbringe deres madkultur herhjem til Danmark. Det fine stentøj som er fra Bahne, synes jeg også passer rigtig fint ind i den marokkanske stemning, men selvfølgelig også generel nordisk madlavning, som arter sig perfekt på grålige og jordnære toner.
Marokkanske kødboller og Bahne interior
Jeg har længe syntes, at Bahne interior laver det aller fineste keramik både når det kommer til tallerkner, kopper og skåle. Og denne kollektion, der går under navnet “Fjord”, synes jeg mindst lige så meget om. Det er på én og samme tid feminint og rustikt, grundet de varme penselstrøg og det rustikke materiale. Jeg vil faktisk næsten vove og påstå, at denne opskrift på marokkanske kødboller og tomatsauce, smager en tand bedre, grundet det meget fine service, der i øvrigt er utrolig budgetvenligt.
Også skeerne, gaflerne og knivene, der er i den fineste “champagne guld” farve, er fra Bahne interior. Og udover at det kan købes i deres fysiske butikker der ligger i alle store byer samt de fleste provinsbyer, så kan det også købes over deres webshop.
De bedste marokkanske kødboller

- et løg
- et fed hvidløg
- en spsk. olie
- 2 tsk. paprika
- 2 tsk. spidskommen
- ½ tsk. kanel
- en knivspids cayenne peber
- 2 dåser hakkede tomater
- en håndfuld bredbladet persille
- Smages til med salt og peber!
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk. paprika
- 2 tsk. spidskommen
- ½ tsk. kanel
- en knivspids cayenne peber
- 1,5 tsk. salt
- 500g hakket oksekød
- et æg
- en håndfuld bredbladet persille
- to spsk. olie
- Fladbrød
- Grønne oliven
- Persille
- Granatæblekerner
- Natural yoghurt
- Hak løg og hvidløg meget fint og steg det i et par minutter i en stor pande med høje kanter sammen med olie
- Tilsæt krydderier til løgene og steg yderligere et par minutter.
- Tilsæt tomatsauce sammen med hakket persille og lad det simre i mindst 15min
- Smag til med salt og evt. ekstra krydderier
- Hak løg, hvidløg og persille fint
- Bland det med hakket oksekød, krydderier og æg
- Form de marokkanske kødboller og steg dem på en seperat pande sammen med olie så de får en sprød og gyldenbrun overflade
- Vend forsigtigt kødbollerne i tomatsaucen og lad det hele simre i yderligere 30min
- Serveres med natural yoghurt, fladbrød, grønne oliven og granatæblekerner