Kylling i peanutbuttersauce

Peanutbutter kylling

Kylling i peanutbuttersauce er en perfekt ret til alle peanutbutter elskere. Retten er en skøn gryderet, hvor kyllingen får selskab af en lækker cremet sauce lavet af peanutbutter, kokosmælk og en masse dejlige krydderier. Gryderetten serves med ris.

Inspiration til opskrifter med kylling: Paprikagryde med kylling og Kyllingefrikadeller

Opskrift på kylling i peanutbuttersauce

Kylling i peanutbuttersauce

Kylling i Peanutbuttersauce

Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 g kylling inderfilet eller bryst
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. karry
  • 2 tsk. paprika
  • 1 spsk. smør
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 spsk. limesaft
  • 1 spsk. brunfarin
  • 2 dl vand
  • 1 hønseboullionterning
  • 400 ml kokosmælk
  • smages til med salt og peber
  • jævnes evt. med maizena
  • evt. 1 tsk. kulør
  • serveres med ris, friske koriander og hakkede mandler

Sådan gør du

  • Skær kylling i mundrette stykker
  • Bland krydderierne sammen og vend kylling heri
  • Steg kylling i en gryde med smør, løg og hvidløg til løgene er stegt bløde og glasagtige. Kødet skal ikke gennemsteges endnu.
  • Tilsæt peanutbutter, limesaft, brunfarin, vand, boullion og kokosmælk og lad retten simre under låg i ca. 15-30min ved lav varme
  • Smag til med salt og peber og jævn evt. med maizena
  • Server med kogte ris, hakkede mandler og koriander

 

Video af fremgangsmåden

Kylling i gryderetten

Kylling i peanutbuttersauce er en utrolig nem opskrift at gå til, og det hele tilberedes i én gryde – udover gryden til risene. Kyllingefileterne skal som det første skæres i mundrette tern og blandes sammen med krydderierne. Vil du gerne have endnu mere smag ud af krydderierne, kan du varme dem på en pande eller i en gryde inden du blander dem sammen med kyllingestykkerne. Når krydderierne varmes op, så udvikler og frigiver de endnu mere smag. Herefter skal smørret smeltes i en gryde, hvori de hakkede løg og hvidløg kommer i, sammen med kyllingen. Kyllingen skal ikke gennemsteges endnu, men skal blot få lidt farve.

Inspiration til opskrifter med kylling: Marineret kylling og Fyldt kyllingebryst

Kylling i peanutbuttersauce

Den gode, cremede peanutbuttersauce

Nu skal saucen laves. Kom kokosmælk, vand, boullionterning, brun farin, limesaft og selvfølgelig den vigtige peanutbutter i gryden til kyllingen. Peanutbutter kommer i forskellige variationer. Der er en der er helt glat og en hvor der stadig er nogle stykker af peanuts i. Begge dele kan sagtens bruges i denne ret. Peanutbutteren skal røres godt ud, så der ingen klumper findes. Kog saucen op, skru ned og lad retten stå og simre i 15-30 minutters tid. Det er under denne simretid at kyllingen færdigtilberedes, hvilket gør kyllingen utrolig mør. Server kylling i peanutbuttersauce med ris, friske koriander og hakkede mandler.

Inspiration til opskrifter med kylling: Marrokansk kylling og Kyllingespyd

Grøntsager til retten

I denne opskrift er der ikke nogen grøntsager i selve retten udover løg og hvidløg. Hvis du ønsker at få lidt mere grønt i retten kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre. Squash, gulerødder, peberfrugt osv. skåret i tern eller skiver er godt hertil. Du kan også skære et blomkålshoved ud i buketter og stege dem i ovnen med lidt olivenolie og salt, og komme det i retten lige inden servering. Grøntsagerne kan også serves ved siden af i en god salat.

Inspiration til opskrifter med kylling: Kylling i ovn og Kylling med svampe

Friske krydderurter til gryderetter

De fleste gryderetter er brune eller rødlige i farven og et lille grønt farvepust er derfor en virkelig god måde at pifte rettens udseende lidt op på. Friske krydderurter er derfor virkelig gode at bruge i alle slags gryderetter. De giver som sagt noget farve der gør retterne indbydende at kigge på, og så giver det retterne noget friskhed i smagen. Til denne opskrift på kylling i peanutbuttersauce serves der frisk koriander til, men frisk persille eller purløg vil også være godt til.

Tips til kylling i peanutbuttersauce
  • Både grøntsagsboullion og hønseboullion kan bruges
  • Kokosmælken kan erstattes med madlavningsfløde eller almindelig fløde
  • Kom maizena i saucen, hvis du ønsker en tykkere sauce
  • Kom lidt kulør i saucen, hvis du ønsker en mørkere sauce

3 kommentarer til “Kylling i peanutbuttersauce”

  1. Gode pointer du kommer med ift bæredygtighed. Jeg går selv med samme tanker og elsker den inspiration du giver om kylling her. De over 100 kr en øko-kylling koster føles nemlig ikke helt absurd at skulle give sammenlignet med de ned til 30 kr for en konventionel, når den med lidt snilde kan konverteres til 3 aftenmåltider. Du kan hente et fjerde i hus ved at koge fond/suppe på benene og skroget, hvis du gemmer alle rester (er for mig ligegyldigt at folk har gnavet i benene, når det hele koges grundigt efterfølgende). En fond på skrog og andre efterladenskaber med suppevisk og de klassiske suppegrøntsager er super lækkert og kan let gøres til et helt måltid ved fx at lade det indgå i en græskarsuppe eller slå et par æg ud i den sammen med nogle grøntsager og nudler. ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering