Julepandekager med kanel og appelsin arter sig perfekt til den søde juletid. Pandekagerne kan spises til både advents morgenmad eller til eftermiddagshygge, og så smager de skønt med let pisket flødeskum til.
Inspiration til pandekage opskrifter: Klassiske pandekager og Amerikanske pandekager
Opskrift på julepandekager
Julepandekager
Ingredienser
- 2 æg
- 2 spsk. sukker
- 200 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. kanel
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 dl mælk
- evt. 1/2 appelsin
- Smør til stegning
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker luftigt
- Bland hvedemel, bagepulver og krydderier godt sammen i en skål for sig
- Tilsæt mælk til de tørre ingredienser og pisk dejen glat og ensartet
- Skær appelsin i små tern og vend frugten i dejen
- Vend forsigtigt æggemassen i pandekagedejen med en dejskraber, så luften i dejen bevares
- Smelt smør på en pande og steg pandekagerne på begge sider til de bliver let gyldne og færdigbagte
Ingredienser til julepandekager
Der er mange måder, hvorpå man kan fremtrylle sin helt egen julepandekage dej på. Nedenfor har jeg beskrevet nogle af de kategorier, man kan eksperimentere med, når man skal lave sin pandekagedej.
- Krydderier: Kanel, kardemomme, vanilje, nelliker
- Frugter og bær: Appelsin, brombær, æble, pærer
- Nødder og kener: Mandler, valnødder, hasselnødder, sesamfrø, solsikkekerner
- Chokolade: Hvid chokolade, Mørk chokolade, mælke chokolade
Inspiration til pandekager: Sunde pandekager og Bananpandekager
Topping til kanel pandekager
Ligesom med helt klassiske pandekager, så kan man også til julepandekager servere alverdens godt. Til denne servering er brugt let pisket flødeskum, hvori der er blandet en anelse vanilje og flormelis. Derudover smager frugt, marmelade, nutella osv., også rigtig dejligt sammen med pandekagerne. Pandekagerne i sig selv er dog også ret intense i smagen, og derfor kan man sagtens spise dem bart. Derfor kan julepandekagerne også bruges til baby’er og små børn. I så fald kan man blot lade være med at tilsætte sukker, og blot lade vanilje og appelsin smagen trænge igennem.
Inspiration til klassiske desserter: Hjemmelavede vafler
Kan pandekagerne fryses?
Man kan sagtens fryse pandekager ned. Hvorefter de er oplagte at lune i mikrobølgeovnen. På den måde forbliver de bløde og nybagte i smagen.