Hvid chokolademousse

Hvid chokolademousse

Hvid chokolademousse er en festlig dessert. Den er både utrolig elegant at servere, smager godt, og så er den særdeles nem at lave. Sådan en klassisk portions anretning, som aldrig slår fejl, og som kan pyntes på virkelig mange forskellige måder.

Inspiration til desserter: Chokolademousse og Brownie

Opskrift på hvid chokolademousse

Hvid chokolademousse

Hvid chokolademousse

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Antal: 4 personer

Ingredienser

Hvid chokolademousse:

  • 150 g hvid chokolade
  • 30 g sukker
  • 3 æggehvider
  • 2 dl piskefløde

Balsamico marinerede jordbær:

  • 200 g jordbær
  • 1 spsk. hvid balsamico eddike (eller hvidvins eddike)
  • 2 spsk. sukker
  • evt. 10 blade frisk mynte

Sådan gør du

Hvid chokolademousse:

  • Hak chokolade groft og smelt det ved svag varme i en mikrobølgeovn eller over et vandbad
  • Pisk sukker og æggehvider luftigt. De skal piskes så længe, at de kan vendes på hovedet uden at falde ud af skålen
  • Vend forsigtigt den smeltede chokolade i de piskede æggehvider, uden at slå luften ud af moussen
  • Pisk fløde til flødeskum og vend det i moussen
  • Fordel den hvide chokolademousse i portionsglas eller i en stor dessert skål og lad den samle sig i køleskabet i mindst 1 time, men gerne længere tid

Balsamico marinerede jordbær:

  • Hak mynte og bland krydderurten med sukker og balsamicoeddike
  • Skær stilken af jordbærerne, vask dem og tør dem grundigt i et klæde
  • Skær hvert jordbær i fire eller otte dele alt efter hvor store bærerne er, og vend dem i balsamico marinaden
  • Lad bærerne trække i køleskabet imens moussen sætter sig
  • Pynt den hvide chokolademousse med marinerede jordbær lige inden servering

Opskrift hvid chokolademousse

Hjemmelavet hvid chokolade mousse

Det er altid herligt at servere hvid chokolademousse ved festlige lejligheder. Moussen kan laves i god tid i forvejen, og derfor kræver det minimalt med arbejde lige inden at desserten skal sættes på bordet. Derudover er det særdeles nemt, at fremtrylle sådan en elegant, hvid chokolademouse. Alt det kræver er hvid chokolade, sukker, æggehvider og fløde, og dernæst et redskab, der kan piske de forskellige elementer godt sammen. Når den smeltede, hvide chokolade så skal vendes i de sammenpiskede æggehvider, så er det vigtigt, at man gør dette trin meget forsigtigt. Elementerne skal vendes sammen med en dejspatel og ikke røres sammen. På den måde bevares luften i æggehviderne, og vi får som resultat en luftig, hvid chokolademousse.

Inspiration til desserter: Pandekager og Cookies

Nytårsdessert

Serverings forslag til chokolademoussen

Hvid chokolademousse er i sig selv ikke synderligt festlig at se på. Det er toppingen, der gør hele den store forskel. Samtidig spiller de syrlige bær rigtig godt sammen med den fede chokoladesmag. På den måde afbalancerer elementerne rigtig godt hinanden. Hvis man ikke har tiden eller lysten til at marinere sine bær, så kan man også sagtens servere bærerne friske, som de er. Syren fra bærerne er nok i sig selv til at harmonere godt med chokoladen.

Inspiration til desserter: Vafler og Chokolademousse med kaffe

Kan hvid chokolademousse fryses?

Chokolademoussen har i den grad godt af at stå i køleskabet nogle timer inden servering. Moussen både sætter sig og udvikler smag i den tid. Derudover kan den også sagtens opbevares et par dage i køleskabet. Dog skal man være opmærksom på, at fløden ofte bliver sur, hvis den står længere end 48 timer. Sidst men ikke mindst er hvid chokolademousse fryse egnet, og kan holde sig et par måneder i fryseren.

17 kommentarer til “Hvid chokolademousse”

  1. Den er super lækker og nem at lave. Jeg undlod dog balsamico. Jeg kan vel også sagtens bytte den hvide chokolade ud med mørk chokolade?

  2. For at lave den sommerlækker, skærer jeg jordbærerne ud i både, putter dem i en skål, og hælder hyldeblomst saft over. Det bliver super lækkert

  3. Jeg puttede en ekstra æggehvide i og 1½ spsk friskpresset citronsaft i, da jeg ikke er så glad for syltede jordbær.
    Super lækker og nem opskrift.

    1. Hej Katrine. Chokoladetempereringen kan godt være grunden til det bliver lidt grynet. Hvid chokolade må nemlig ikke varmes for hurtigt eller for meget op 🙂
      Mvh. Maria Vestergaard

  4. Tror du moussen er fast nok til at komme i en lagkage – jeg er nemlig ikke så vild med husblas.
    Mvh. Sofie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering