Honningmelonsalat

Honningmelonsalat

Honningmelonsalat er en virkelig skøn og sød salat, som er et kæmpe hit om sommeren. Den består af en skøn blanding af forskellige meloner, bøfmozzarella og grantæblekerne. Honningmelonsalaten er let og frisk, og passer derfor perfekt til grillmad eller andre retter, der har brug for et frisk pift.

Inspiration til sommersalater: Melonsalat og Tomatsalat

Opskrift på honningmelonsalat

Honningmelonsalat

Honningmelon salat

Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 120 g feldsalat, eller anden grøn salat
  • 200g g honningmelon
  • 200 g cantaloupe melon (eller anden melon)
  • 50 g granatæblekerner
  • 100 g bøf mozzarellaost
  • 30 g pinjekerner
  • salt og peber
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvid balsamico eddike

Sådan gør du

  • Placer grøn salat i bunden af et fad
  • Skær melon i mundrette stykker og drys ud på salaten
  • Drys med granatæblekerner og bøf mozzarella ost revet i stykker
  • Steg pinjekerner på en varm pande til de bliver let gyldne og drys dem på salaten
  • Bland dressingen og hæld den udover og smag til med salt og peber

Honningmelonsalat

Salat med honningmelon

Feldsalat har en meget mild smag, hvilket passer super godt sammen med de meget smagfulde meloner og granatæblekerne. Udover granatæblekernens skønne smag, der er let sød og syrlig, så bidrager de også som et sjovt element en honningmelonsalat, da de næsten popper i munden når man tygger i dem. Bøfmozzarella ost er bare helt vidunderlig i salater generelt set, da det smager mildt og meget delikat, samtidig med at bidrager det bidrager med noget cremet til salaten. Dressingen af balsamico, olivenolie, salt og peber skaber en god kontrast til salatens øvrige elementer, der alle er ret milde i deres smage. Sammensætningen af råvarerne giver samtidig et virkelig flot farvespil, som ser meget indbydende ud i en honningmelonsalat.

Inspiration til sommersalater: Sommersalater og Spidskålssalat

Melonsalat

Honningmelon salat

Hovedeelementerne i denne honningmelonsalat er de to typer melon.

Cantaloupe melonens form er rund, og dens skal har en nopret overflade. Farven på skallen skal være grøn, men skal også have en gylden undertone for, at den er moden. Melonens kød har en smuk orange farve, der har en sødlig smag, og en meget karakterisktisk duft.

Honningenmelonens form er oval, og skallens overflade er helt glat. Skallens farve er gul, og den bliver mat når den er moden. Hvis honningmelonen er for skinnende er det et tegn på, at den er umoden. Er farven til den grønlige side på melonen, er det endnu et tegn på at den ikke er helt moden. Frugtkødet er lyst, og smager, som navnet afslører, lidt af honning.

Inspiration til sommersalater: Vandmelonsalat og Jordbærsalat

Honningmelon i salat

Tips til at vælge en moden honningmelon

En moden honningmelon er klart at foretrække til denne salat, da modne meloner har udviklet en masse smag og sødme og er gode faste i kødet.

  1. Lyt til melonen: Bank let på melonen for at høre om den er moden. Lyden skal være dyb og hul
  2. Undersøg melonen: Tjek melonens overflade for at undgå at den har skrammer eller bløde steder.  Toppen af cantaloupe melonen, der hvor stilken har siddet, vil give let efter ved tryk hvis den er moden
  3. Mærk vægten. Melonen skal gerne være tung i forhold til sin størrelse. Det kan være lidt svært at vurdere, men afprøv at par forskellige meloner og mærk forskellen.

Inspiration til sommersalater: Grøn salat og Mangosalat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering