Opskriften på efterårsgrød er sponsoreret af Castus
Efterårsgrød med årstidens nødder, smagfuld tørret frugt, og så selvfølgelig en håndfuld varme krydderier, er blevet min absolut yndlings morgenmad for tiden.
Bagt efterårsgrød med tørret frugt
Jeg elsker at spise min efterårsgrød bagt i ovnen. Den smager næsten kage-agtigt, og sommetider en fredag aften, hvor jeg absolut intet har af søde sager i mit hjem, kan jeg godt finde på, at kreere sådan en sag her. Selv min datter, den søde lille spilopmager, som pludselig er ved at blive ret stor, kalder den bagte efterårsgrød for “kage”.
Selvom den smager sødt, så er det eneste, der søder grøden; banan, æble, en tsk. acaciehonning og så en Castus frugtstang med nødder, som kun består af tørret frugt og nødder. Frugtstangen er jeg især glad for at bruge som topping til min grød. Min mor har faktisk gjort det så længe jeg kan huske – både på hendes morgengrød, men også ovenpå hendes havregryn. Begge dele giver lidt ekstra smag og glæde til morgenmaden.
Inspiration til morgenmad: Belgiske vafler
Efterårsgrød i samarbejde med Castus
Frugtstængerne jeg bruger i min efterårsgrød, kan selvfølgelig også bruges på alverdens andre måder. Spiloppen er dog stadig gladest for, at spise dem bart som de er. Det foregår især hjem fra vuggestuen, som i efterhånden har set nogle gange over instagram story. Jeg selv har altid en pose med frugtstænger fra Castus i min håndtaske. De fylder ikke meget, og så har jeg altid til, hvis spiloppen eller min mand skulle gå sukkerkolde. Det lyder måske åndsvagt, men i aner ikke hvor mange svære ulvetimer, som de frugtstænger har reddet os fra.
Inspiration til desserter: De bedste sprøde vafler, klassiske pandekager og hjemmebagte cookies

- Efterårsgrød til ca. 2 personer:-
- 1 moden banan
- 1 æg
- 1 dl mælk
- 1,5dl finvalset havregryn
- 1 tsk kanel
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk. kardemomme
- 1 tsk vanilje
- 1 castus frugtstang (f.eks. med nødder)
- 1 modent æble
- 1 tsk acacie honning
- smør til at smørre formen med
- Mos bananen og pisk æggen heri
- Tilsæt mælk og rør æggemassen godt sammen
- Bland de tørre ingredienser sammen og vend det i æggemassen
- Hak Castus frugtstang i små stykker og vend det i æggemassen
- Hæld grøden i et smurt ildfast fad
- Skær æblet i små både og placer det på toppen af grøden
- Drys med lidt kanel og acacie honning
- Bag grøden i ovnen ved 175 graders varmluft i ca. 30min