“Det er risengrød” får man næsten lyst til at synge, når duften af kanelsukker og varm smørklat fylder rummet. For risengrød er en pragtfuld julegrød og dessert, der selvfølgelig kan spises på mange andre tidspunkter end blot i december måned. Nedenfor deler jeg to fremgangsmåder på julegrøden. Nemlig den sædvanlige og hurtige som laves i en gryde, samt den langsomme og gammeldags metode, som laves i sengen under dynen. Lige meget hvilken fremgangsmåde man vælger, så bliver risengrøden virkelig god.
Inspiration til grød opskrifter: Havregrød og Peanutbutter grød
Opskrift på risengrød
Ingredienser
- 200 g grødris
- 2 dl vand
- 1,2 L sødmælk
- 1/2 tsk. salt
- Serveres med kanelsukker og smørklat
Sådan gør du
Risengrød i gryde:
- Tilsæt ris og vand til en gryde og lad vandet koge op under omrøring. Brug gerne en tykbundet gryde
- Lad vandet små koge 2-3 min og tilsæt mælk og salt
- Kog langsomt mælken op under konstant omrøring, sæt låg på gryden og skru ned på lavt blus
- Lad risengrøden koge i ca. 45 min eller til grøden er blevet tyk og cremet, og rør meget ofte undervejs. Mælk brænder meget let på
Risengrød under dynen:
- Tilsæt ris og vand til en gryde og lad vandet koge op under omrøring. Brug gerne en tykbundet gryde
- Lad vandet koge 2-3 min og tilsæt mælk og salt
- Kog langsomt mælken op under konstant omrøring, sæt låg på gryden og skru ned på lavt blus.
- Pak gryden ind i et tæppe og stil gryden under dynen i sengen i 2-3 timer
- Kog risengrøden op inden servering
- Server risengrøden med kanelsukker og smørklat
Hjemmelavet julegrød
Risengrød rimer på kulde, regn og slud og kan spises på mange forskellige tidspunkter af døgnet. Både til morgenmad, frokost og aftensmad kan man spise grød. Godt nok er grøden lavet på grødris til den søde side. Netop fordi den drysses med kanelsukker og en gavmild mængde smørklat, men ikke destomindre kan man sagtens spise julegrøden som en særlig morgenmad en adventsmorgen iført nattøj og hyggesukker.
Inspiration til opskrifter: Julekringle og Julecookies
Historie fortællingen omkring risengrød
Der er ingen tvivl om, at utrolig mange varme og kærlige forestillinger, er knyttet til denne grød opskrift. Risengrød får os til at tænke på nisser, julehjerter, rød saftevand og tonsvis af kanelsukker. Det er forestillinger om den søde juletid, vi alle glæder os til hvert eneste år, så snart kalenderen nærmer sig december måned. Og hvis der er en rest risengrød tilbage, så kan man sagtens trylle julegrøden om til andre gode opskrifter. F.eks de klassiske klatkager, der laves på en rest risengrød, æg og mælk.
Inspiration til juleopskrifter: Æblekage med crumble og Julegrød
Risengrød i høkasse
Man kan lave risengrød i en tykbundet gryde på komfuret. Dette er klart det hurtigste at gøre, selvom det godt kan tage en del minutter at få kogt en risengrød. Derudover kan risengrøden selvfølgelig også laves i en høkasse. De fleste sover dog ikke i høkasser længere, og derfor kan man blot bruge sin seng som høkasse. Pak i så fald gryden med julegrøden godt ind i dynen og stil den gerne i et varmt soveværelse. Her kan gryden stå et par timer og blive tyk og cremet. Det er vigtigt at gryden ikke står længere tid, da der altid er risiko for bakterievækst ved denne fremgangsmåde. Giv derfor meget gerne julegrøden et opkog inden servering for at reducere risikoen.
Tilsæt smuttede mandler, flødeskum, sukker og vanilje og lav: Hjemmelavet risalamande
2 kommentarer til “Risengrød”
Fungerer så godt med “Print” nu. (Har tidl. skrevet til dig fordi jeg havde lidt problemer når jeg skulle udskrive fra din side) Tak for det.
Kære Anita
Jeg havde gemt din bemærkning, og husket det da jeg skulle fremlægge min nye blog for min programmør. Så tusind tak fordi du påpegede det. Det er så fedt med feedback, så jeg hele tiden kan blive bedre! 🙂 God jul