Drømmekage – kagen fra Brovst med det klassiske kokosfyld på toppen. En skærekage som er luftig og mild i smagen, og som passer formidabelt til fødselsdag, eftermiddagskaffen og alle andre tidspunkter. Få fingrene i den bedste drømmekage opskrift nedenfor.
Inspiration til kage opskrifter: Pandekager og Chokoladekage
Opskrift på drømmekage
Drømmekage
Ingredienser
Kage:
- 4 æg
- 300 g sukker
- 2 dl sødmælk
- 60 g smør
- 250 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. vaniljesukker
Kokostopping:
- 100 g smør
- 150 g kokosmel
- 250 g brunfarin
- 1/2 dl sødmælk
Sådan gør du
Kage:
- Pisk æg og sukker hvidt og luftigt
- Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk
- Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker godt sammen og rør det i æggemassen på skift med den lune mælk imens der røres rundt
- Hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir (ca. 23*33cm) og bag kagen ved 200 graders traditionel ovn i ca. 20min
- Smelt smør og tilsæt kokos, brunfarin og mælk og rør det godt rundt
- Tag kagen ud af ovnen og hæld koskosblandingen ud over.
- Lad kagen bage yderligere 5-10min til koskosfyldet er bagt gyldent
Skærekage med kokosfyld
Det er ganske nemt at bage en hjemmelavet drømmekage. Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Dette trin er vigtigt, da det gør kagen luftig i konsistensen. Hvis æg og sukker ikke piskes sammen inden, at de øvrige ingredienser tilsættes, så vil din drømmekage falde sammen. Derefter er det også vigtigt at blande alle de tørre ingredienser godt sammen, inden at selve kagedejen røres glat og ensartet. Dette er vigtigt for at ens drømmekage hæver jævnt og sukker og hvedemel i øvrigt er fordelt ligeligt rundt i dejen. Slutteligt hældes kagedejen i en bradepande eller bageform beklædt med bagepapir. På den måde hænger drømmekagen ikke fast i kanterne, når den bages.
Inspiration til kage opskrifter: Vafler og Gulerodskage
Drømmekage fra Brovst
Jeg synes, det er utrolig hyggeligt at dykke ned i historiefortællingerne om, hvordan adskillige opskrifter er kommet til. Drømmekagen fra Brovst, som blev trykt i et opskrift hæfte en gang i 60’erne, stammer fra en jysk familie. Kokos var dengang en dyr ingrediens, og kagen blev derfor kun spist til jul. Selve kageopfindelsen blev bragt i et opskrift hæfte landet over, og blev derefter landskendt. Hvilket selvfølgelig er forståeligt, så enestående og anderledes en drømmekage er i forhold til andre kager.
Inspiration til opskrifter: Brownie og Amerikanske pandekager
Kan kagen laves i bradepande?
Denne opskrift passer i bageform eller lille bradepande, der ca. måler 20*30cm. Hvis du bruger en mindre bradepande, f.eks 20*20 cm, så kan kagedejen også godt være i denne bageform. I så fald skal du blot bage kagen lidt længere tid, da den ellers vil være ubagt i midten.
Inspiration til opskrifter: Belgiske vafler og Squashkage
Hvor længe skal drømmekage bages?
Hvis man giver en drømmekage for lidt tid i ovnen, så vil den være ubagt i midten. Man kan evt. stikke en gaffel eller kødnål i skærekagen, når man tænker den er færdig. Hvis der hænger lidt kagedej fast på gaflen betyder det, at den endnu ikke er færdigbagt. Hvis man derimod giver sin drømmekage for lang tid i ovnen, så vil den fremstå tør og kedelig i smagen. Hold derfor øje med kagen undervejs i bagetiden, og husk at alle ovne varmer forskelligt. Derfor er tids angivelsen i opskriften ovenfor blot vejledende.
13 kommentarer til “Drømmekage”
Nøøøj det er bare én af de bedste kager der findes. Jeg må prøve din opskrift søde Maria 🙂
Jeg er også helt pjattet med drømmekage og tak søde Stinna <3
Hej Maria
Kan man bage den dagen før man skal brugen den. Vil den blive tør eller bliver den mere svampet af det.
Vh Heidi
Den kan sagtens bages dagen før og så opbevares i køleskabet pakket ind. Så holder den sig fin saftig 🙂
Hej Maria,
Hvor mange personer er opskriften til?
Mvh Rikke
Det synes jeg er svært at svare på, for det kommer jo an på, hvor meget kage hver person spiser 😀
..men den er så stor, som det ses på billedet, og vil da mene at 10 personer ihvertfald kan få mere end et rigtig godt stykke kage.
Kh Maria
Denna kaka blev vi bjudna på hos en fiskarfamilj på Läsö för över 40 år sedan. Min son hittade detta recept, han var en liten kille då, men kom ihåg hu god den var Den är lika god nu som då!
TACK!!
Hvor er det dejligt at høre!
Kh Maria
Tak for den bedste opskrift dejlig nem og smager fantastisk! Fugtig og lækker!
Hvor dejligt at høre. Tusind tak og fortsat god dag 🙂
Pingback: Studenterbrød - hjemmelavet studenter brød med marmelade
Skøn opskrift
Hej Jytte
Det er jeg glad for, at du synes 🙂
Mvh Maria Vestergaard