Tomatsalsa

Tomatsalsa

Hjemmelavet tomatsalsa med solmodne, friske og danske tomater smager som en drøm, og kan varieres og spises til utrolig mange forskellige og lækre sommerretter, især. Opskriften nedenfor er en mexicansk, inspireret tomatsalsa, som derfor også smager skønt til mexicanske retter og måltider.

Inspiration til mexicansk mad: Mexicansk burger og Mexicanske pandekager

Opskrift på tomatsalsa

Tomatsalsa

Tomatsalsa

Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 5 store, solmodne tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 lille rødløg
  • 1 tsk. tørrede koriander (eller frisk hakket)
  • 1 tsk. tørrede chiliflager (eller frisk hakket)
  • 1 spsk. citronsaft
  • smages til med salt og peber

Sådan gør du

  • Hak tomater fint (alt efter hvor rustikt salsaen ønskes)
  • Hak rødløg fint og pres hvidløg
  • Bland løg med hakkede tomater og krydderier og smag til med salt og peber

Tomat salsa

Hjemmelavet tomatsalsa

De fleste mennesker køber salsa i supermarkedet, hvor der kan fåes virkelig mange fine produkter på salsa baseret på tomat. Hjemmelavet salsa er der dog noget særligt over. Både fordi det er skønt at servere et måltid, som er hjemmelavet, men også fordi man kan fremtrylle en virkelig lækker og mexicansk salsa ud af få krydderier samt modne tomater. Sidst nævnte uhyre vigtigt, når man skal lave tomatsalsa. Der er nemlig ikke meget ved vintertomater, som ikke indeholder særlig meget smag. Vent derfor til tomaterne er i sæson og smager af sol og varme.

Inspiration til mexicanske opskrifter: Tortillapandekager og Guacamole

Mexicansk salsa med tomater

Salsa er oprindeligt mexicansk, og denne opskrift er udentvivl også inspireret af det mexicanske køkken. Krydderier som koriander og chili er meget karakteristiske, og kan smages til slutteligt alt efter behov og præferencer. Særligt koriander har en særlig smag, som vi i den danske madkultur, ikke er særlig vant til, og derfor er det også noget, som mange mennesker skal vende sig til. Prøv derfor med en smule koriander ad gangen, så dine smagsløg vender sig til den karakteristiske smag.

Inspiration til mexicanske opskrifter: Mexicansk lasagne og Quesadillas

Hvordan opbevares mexicansk salsa?

I og med at salsa blot indeholder grøntsager, så kan det også holde sig en smule længere tid, end hvis det var en opskrift, der indeholdte kød eller mælkeprodukter. Salsaen skal opbevares i en lukket beholder eller glas i køleskabet, og kan stå således i ca. 2-3 dage uden problemer.

Del på print

4 kommentarer til “Tomatsalsa”

  1. Camilla Kirstine

    Kære Maria !
    Jeg elsker din blog og dine opskrifter, som altid er både lækre og nemme at gå til.
    Jeg tænkte på om du har erfaring med lasagne med røget laks, evt. sammen med spinat? Kan se du har en opskrift med fersk laks, men det er ikke lige det jeg søger..

    1. Tusind tak for din søde kommentar. Jeg er enormt taknemmelig over, at du læser med!
      Jeg har faktisk ikke prøvet at lave en lasagne med røget laks, men har prøvet at bruge det i madtærter. Og umiddelbart tænker jeg, at det da må være det samme. Så det tror jeg godt, at man kan 🙂

      Kh Maria

  2. Jeg elsker salsa og spiser det meget ofte.
    Jeg ville gerne have et stort glas med låg stående så jeg bare kan tage af det. Har du en ide til hvordan jeg kan opbevare min salsa så den kan holde sig længere tis?

    Du har en meget skøn blog.

    PS. til ovenstående spørgsmål. Jeg har med held lavet lasagne med røget laks, spinat og tomat

    1. Salsa smager simpelthen også sååå skønt, så det kan jeg godt forstå! Spørgsmålet er, hvor længe det egentlig kan holde sig. Jeg ved det ikke helt præcist. Måske man kan bruge tricket med olivenolie, som man kan gøre med pesto. Det vil sige, at man hælder en smule olie på toppen af sin pesto, hvorefter man skruer låget på. Det burde ihvertfald forlænge holdbarheden. Nærmere et svar kan jeg desværre ikke komme, og skønt at du både man lide min blog og ikke mindst opskriften på lakse lasagnen 🙂
      Kh Maria

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering