Quinoagrød skal i nu præsenteres for. Vi er nemlig endelig nået grødsæsonen, og vores vante morgenmadsmåltid med æg og hjemmebagt brød herhjemme, er blevet skiftet ud med, havregrød, kokosgrød, mandelgrød og nu denne grød af quinoa. Det er første gang, at jeg eksperimenterer med denne type korn i madlavningen, men absolut ikke sidste. Udover at quinoa (ligesom chiafrø osv.) er udkåret til sundhedens helligegral, så smager det altså utrolig godt, og er den primære årsag til, at jeg nu spiser det et par gange om ugen. Grøden mætter utrolig meget, og da der i denne opskrift også er tilsat banan, så holdes mavesækken mæt utrolig længe. Quinoagrøden kan selvfølgelig også laves uden banan, måske med mandelmælk, eller kokosmælk i stedet? Den mørke chokolade ville jeg dog ikke skifte ud. Det smager bragende godt, og giver hverdagsmorgenen en smule fyrværkeri.
Læs også gerne: Chiagrød med vanilie og kokos grød
Quinoagrød – en moderne grød
Quinoagrød kan også sagtens serveres for børn og mænd, dette har jeg nemlig allerede prøvet af forleden dag da vi alle en søndag morgen spiste morgenmad sammen. Sådanne stunder er nogle af de allerbedste, og i en travl hverdag, er jeg begyndt at værne ekstra meget om de stille morgener i weekenderne.

- 1dl hvide quinoa
- 2dl vand
- 1 nip salt
- 1dl mælk
- 1 banan
- 1 tsk honning
- mørk chokolade
- Aftenen før skylles quinoa i vand, og derefter koges det med 2 dl vand med salt i ca. 15min.
- Stil derefter grøden på køl natten over.
- Næste morgen blandes quinoa med mælk og en ½ most banan, hvorefter den langsomt varmes op i en gryde.
- Tilsæt honning, og rør grundigt i grøden til den opnår den ønskede konsistens.
- Grøden kan også serveres kold. I så fald blandes den blot med kold mælk (dog kun det halve) og de øvrige ingredienser.
- Grøden serveres med hakket mørk chokolade og resten af bananen.
7 kommentarer til “Quinoagrød med banan”
Mmmh, lyder virkelig lækkert!
Pingback: kokos grød - Maria Vestergaard
Pingback: Bagt havregrød med bær og nødder - Maria Vestergaard
Pingback: kokosgrød - Maria Vestergaard
Kan man bruge den blandede slags med både hvide røde og sorte quinoa frø…
Det har jeg desværre ikke prøvet, men det kan man da sikkert godt 🙂
Jeg har lige lavet det med blandede frø. Det blev fint. Ser ikke helt ud som her, men det fungerer.