Pasta i blomkåls sauce

Pasta i blomkåls sauce

Pasta i vegansk blomkåls sauce er en skøn ret, hvor man sagtens kan supplere med kødrester, ost mm. hvis der ved middagsbordet, er forskellige præferencer i forhold til, hvad man godt kan lide. Jeg selv elsker ideen om, at spise nogle måltider udelukkende baseret på planter. At grøntsager i sig selv, kan blive cremede og smage så godt, er fantastisk, synes jeg. Mine børn er ganske lige glade med mine egne betragtninger, og topper derfor også deres pasta i blomkåls sauce, med både revet parmesan og sprødstegt bacon. Hvilket selvfølgelig også smager herligt. Forhåbentlig kan opskriften her, bringe inspiration til jeres grøntsags retter.

Inspiration til pasta retter: Bolognese og Cremet pastaret

Pasta med blomkåls sauce

Opskrift på pasta i blomkåls sauce

Pasta i blomkåls sauce

Print
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Servings: 4 personer

Ingredients

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 600 g blomkål, ca. et stort kål
  • 5 dl kogende vand
  • 1 grøntsags boullion terning
  • smages til med salt og peber
  • 400 g frisk pasta
  • evt. parmesan ost
  • evt. 200g bacon
  • evt. friske krydderurter som f.eks basilikum, rosmarin og timian

Instructions

  • Hak løg og hvidløg og steg dem i en gryde med olie til de bliver bløde og glasagtige
  • Skær blomkål i store tern og steg dem i et par minutter i løgene
  • Tilsæt vand og lad det koge op
  • Kog grøntsagerne til kålen er kogt blød. Tjek evt. med en gaffel og blomkålen er kogt færdigt
  • Sluk for plusset og tag gryden af varmen
  • Blend alt indholdet i gryden til en ensartet masse. Brug evt. en stavblender direkte i gryden, hæld det over i en seperat blender eller mos det med en kartoffelmoser. Konsistensen skal være cremet og ikke for tynd
  • Kog pasta som anført på pakken og vend pasta i blomkåls saucen
  • Server evt. med sprødstegt bacon, revet parmesan og friske krydderurter

15 hverdagsretter på 15 minutter

Opskriften blev oprindeligt udviklet til min e-bog 15 hverdagsretter på 15 minutter. Konceptet siger sig selv. Det er opskrifter, der er så nemme, at de kan laves på ingen tid. Samtidig er ingredienslisten virkelig simpel, og der er sågar plads til, at man kan eksperimentere med måltidet, og prøve at tilføje nye smage, ingredienser og råvarer.

I kan få fingrene i min e-bog lige her: 15 hverdagsretter på 15 minutter

Vegansk blomkåls sauce

Denne opskrift på hjemmelavet, vegansk blomkåls sauce kan man bruge til andre retter end blot en simpel pastaret. F.eks kan blomkåls saucen agere cremet mornay sauce i en vegetar lasagne. Det kan også være en måde hvorpå, man kan tilføje ekstra grøntsager til sin almindelige, klassiske lasagne uden at gå på kompromis med smag og cremet konsistens. Blot sørg for at kog blomkåls cremen godt ind, så den bliver tykt flydende og ikke tynd.

Inspiration til pastaretter: Pasta med pesto

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering