Paneret laks

Paneret laks

Paneret laks er en smagfuld fiskeret for hele familien. Laksefileterne paneres i sammenpisket æg og rasp, og steges derefter på en pande med olie eller i en airfryer uden fedtstof. Resultatet er nogle små, lækre laksenuggets, som man kan fylde i fladbrød, tortillas mm.

Inspiration til opskrifter med laks: Pasta med laks og Lakselasagne

Opskrift på paneret laks

Paneret laks

Paneret laks

Udskriv Pin
Antal: 2 personer

Ingredienser

Paneret laks:

  • 220 g laksefilet
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. mild paprika
  • 100 g rasp

Dressing:

  • 3 spsk. let mayonnaise
  • 3 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1 tsk. sennep
  • smages til med salt og peber

Tilbehør:

  • 2 fladbrød
  • 1 avocado
  • 50 g blandet, grøn salat
  • 1/2 lille rødløg

Sådan gør du

Paneret laks:

  • Skær skindet af laksen og skær fisken i mundrette stykker
  • Pisk æg sammen med hvidløg, paprika, salt og peber
  • Vend først laks i æg og dernæst i en tallerken med rasp
  • Steg laks i ca. 8min i en airfryer ved 180 graders varme eller på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 10min

Dressing:

  • Bland ingredienserne til dressingen godt sammen

Tilbehør:

  • Skær avocado og rødløg i fine skiver og fyld fladbrødene med paneret laks, grøntsager og dressing

Hjemmelavet laksenuggets

I denne opskrift på paneret laks, lægges der op til, at laksen skæres i mundrette stykker, inden den paneres og tilberedes. På den måde får man nogle små laksenuggets. Ved denne fremgangsmåde kan det virke mere bekendt for små børn at spise fisken. Men man kan også sagtens panere en hel laksefilet. I så fald er det fuldstændig samme fremgangsmåde, hvor man i stedet for at skære laksefileten i mundrette stykker. Så tilbereder man laksefileten som den er. Slutteligt kan man spise sin paneret laks til utrolig meget forskelligt tilbehør. Fladbrød med grøntsager og dressing som i denne opskrift, smager virkelig skønt, men der findes også mange andre måder at servere paneret laks på.

Inspiration til opskrifter med laks: Tærte med laks og Bagt laks

Laks i airfryer eller ovn

Når man skal tilberede sin paneret laks, så kan man både bruge en ganske, almindelig ovn, men også en airfryer. At tilberede sin paneret laks på en pande, er nemlig meget svært. Laksen smuldrer meget hurtigt fra hinanden, og det kræver ligeledes en helt del olie at tilberede fisken på den måde. Derfor skal til varm luft til. Det tog blot otte minutter i en airfryer, at lave disse laksenuggets, og det vil, afhængig af ovn, nok tage en del mere i en ovn.

Inspiration til opskrifter med laks: Lakseruller og Laks med citron

Sund aftensmad

Fisk er sundt, og det anbefales også, at vi danskere spiser fisk flere gange om ugen. Lad dig derfor endelig inspirere af denne opskrift til hele familien. Og brug gerne resterne af dine laksenuggets til salat eller lignende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering