Omelet med svampe er en helt enkelt ret. Omeletten tager ingen tid at lave, og så kan svamperetten spises til både morgenmad og frokost. Et simpelt måltid som både er mættende, smagfuldt og særdeles sundt, og som kan spises med fuldkornsbrød eller rugbrød til.
Inspiration til opskrifter med æg: Spejlægsomelet og omelet med ost
Opskrift på omelet med svampe

Omelet med svampe
Ingredients
- 1 tsk. smør
- 1/2 rødløg
- 100 g svampe
- 2 æg
- 1 spsk. creme fraiche
- 1 knivspids salt
- serveres med persille
Instructions
- Snit rødløg og svampe fint
- Steg løg og svampe på en pande med smør til svampene svinder ind og bliver let gyldne på overfladen
- Pisk æg og cremefraiche sammen og hæld æggemassen over svampene og løgene
- Lad omeletten stege i ca. fem min på hver side ved middel varme
- Vend evt. omeletten vha. en tallerken
- Pynt omeletten med fint hakket persille og frisk kværnet peber
Svampe omelet
Man kan lave omelet på virkelig mange forskellige måder. En version er at tilsætte andre råvarer end blot æg og måske cremefraiche, smør og ost. Ingredienser som svampe smager f.eks virkelig godt sammen med æg. Der findes mange forskellige svampe sorter, og de kan alle bruges. Den helt enkle version er selvfølgelig med champignoner, som også kan købes til billigere penge i supermarkedet i forhold til andre svampe sorter. Ligeledes smager rødløg og klassiske løg også godt sammen med svampe. Løgene bliver nemlig karamelliseret, når de steges på panden i smør. Alt i alt giver det en pragtfuld smag til svampe omeletten.
Inspiration til opskrifter med æg: Blødkogt æg og Scrambled eggs
Hvordan vender man en omelet?
Det kan faktisk godt være en anelse svært at vende en svampeomelet. Et godt trick er, at først stege omeletten på den ene side. Dernæst skal man tage en tallerken og lægge den oven på panden, så den dækker hele omeletten. Derefter vender man panden om med tallerknen holdene fast på panden således at den ubagte del af omeletten vender nedad på tallerknen. Slutteligt lader man omeletten glide fra tallerknen og over på panden, så den anden halvdel af æggeretten kan blive stegt.
Inspiration til opskrifter med æg: Spansk tortilla og Æggesalat
Ingredienser til omelet med svampe
Man kan sagtens eksperimentere med at tilsætte en masse forskellige grøntsager, urter mm., til sin omelet med svampe. Løg, svampe, urter, tomater, kål og meget mere kan man stege sammen med æggene. Derfor er det også en rigtig god måde at tømme køleskabet for grøntsager, der synger på sidste vers.
6 kommentarer til “Omelet med svampe”
Har du ikke glemt noget?
Det er en omelet. Skal der ikke æg til?
Mvh Peter
Hej Peter
Jo det har du helt ret i 🙂
Det er rettet til nu.
Mvh Maria Vestergaard
Hvor mange æg skal der bruges?
Hej Jane
Der skal bruges to æg 🙂
Mvh Maria Vestergaard
Jeg brugte kun halvdelen af saltet og det var alt for meget – blot til venlig orientering, så I ikke står med en uspiselig ret.
Lene
Hej Lene
Tak for dit svar. Det var en fejl, så det var godt, at du opdagede det! 🙂
Jeg har rettet det til en knivspids salt.
Mvh Maria Vestergaard