Myslibar

Myslibar

Hjemmelavet myslibar med nødder og tørret frugt. En klassisk snack som sagtens kan laves derhjemme hos én selv, og som endda smager endnu bedre end de versioner, man køber i supermarkedet. Brug de nødder, frø eller kerner du i forvejen har i dine køkkenskuffer, eller lad dig inspirere af opskriften på myslibar nedenfor.

Inspiration til opskrifter: Snackbarer og Bagte ferskner

Opskrift på myslibar

Myslibar

Myslibarer

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 18 minutter
Antal: 6 myslibarer

Ingredienser

  • 100 g blandet nødder og tørret frugt
  • 40 g grovvalset havregryn
  • 80 g lys sirup
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 knivspids flagesalt

Sådan gør du

  • Bland de tørre ingredienser godt sammen
  • Varm sirup forsigtigt op, og bland det i nødde blandingen
  • Fordel massen i en lille form beklædt med bagepapir, og pres massen godt ned med bagsiden af en ske
  • Bag nøddemassen i en forvarmet ovn ved 130 graders varme, varmluft i ca. 15-20min eller til nøddemassen er bagt gylden
  • Hak chokolade og fordel chokoladen udover den varme nøddemasse
  • Lad nøddemassen køle helt ned i køleskabet inden det skæres ud til myslibarer
  • Pak hver myslibar ind i madpapir og evt. snor til lukning og pynt

Myslibar opskrift

Hjemmelavet myslibarer

Når man køber myslibarer i sit lokale supermarked, så er barerne ofte både dyre og utrolig søde. Nøddemassen er nemlig tilsat en stor mængde tilsat sukker, som søder gevaldigt. Denne opskrift indeholder også sukker nemlig sirup. Men disse hjemmelavede myslibarer er ikke søde som en dessert, og derudover indeholder de ikke andet end en nødde- og frugtblanding, grovvalset havregryn, mørk chokolade og så den førnævnte sirup. Du ved altså med sikkerhed, hvad din myslibar indeholder, når du laver dem selv, og det er også noget af det herlige ved, at lave hjemmelavet mad. Foruden at disse myslibarer selvfølgelig smager utrolig godt.

Inspiration til opskrifter: Granola og Hjemmelavet mysli

Sådan laver du en nøddemasse

Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger ligepræcis de nødder, kerner og frø, som du bedst kan lide. Mandler, hasselnødder, pistacienødder, pekannødder mm., er alle nødder, som arter sig virkelig godt i en hjemmelavet myslibar. Nogle af nødderne er mere milde i smagen som f.eks mandler hvorimod pistacienødder er mere fremtrædende. Derudover kan man tilsætte frø og kerner som solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø, sesamfrø og meget mere. Faktisk kan man med fordel tømme køkkenskufferne for de rester, man i forvejen ligger inde med.

Inspiration til opskrifter: Rugbrødsmysli og Quinoamysli

Tørret frugt i mysliblanding

Man kan vælge at søde sin hjemmelavet myslibar med tørret frugt. Dette kan selvfølgelig også undværes, hvis man ønsker en mere salt end sød myslibar. Tranebær, rosiner, abrikoser, figner og dadler er alle tørrede frugter, som sagtens kan hakkes fint og blandes med grovvalset havregryn og de førnævnte nødder, frø og kerner. På den måde får man en virkelig god mysliblandning til sine myslibarer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering