Hjemmelavet mysli

Hjemmelavet mysli

Hjemmelavet mysli er næsten et must i et køkken, når man finder ud af, hvor nemt det er at lave, og så ser det så hyggeligt ud at have stående på køkkenbordet. Det er særligt den honningristede mysli bestående af havregryn, nødder og kender, som er et foretrække herhjemme, hvor den bliver spist med b.la. yoghurt.

Inspiration til morgenmads opskrifter: Granola med chokolade og Rugbrødsmysli 

Opskrift på mysli

Hjemmelavet mysli

Hjemmelavet mysli

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 750 ml patentglas

Ingredienser

  • 50 g smør (kokosolie mm.)
  • 50 g flydende honning
  • 200 g grovvalset havregryn
  • 1/2 tsk. salt
  • 100 g nødder (mandler, hasselnødder mm.)
  • 50 g kerner og frø (græskarkerner, chiafrø mm.)

Sådan gør du

  • Smelt smør med honning i en gryde
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen
  • Vend mysli blandingen godt rundt i gryden med smør og honning
  • Fordel mysli blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Rist myslien i ovnen på 160 graders varme (varmluft) i ca. 20min
  • Vend gerne myslien undervejs
  • Lad myslien køle helt ned på bagepladen beklædt med bagepapir så den bliver sprød
  • Opbevar myslien i en lukket beholder som f.eks et patentglas eller en kagedåse

Mysli opskrift

Ingredienser til mÿsli

Jeg bruger allerhelst grovvalset havregryn som hovedbestanddel i hjemmelavet granola, som det jo også hedder, når myslien er stegt i smør og honning. Hvis man ligger inde med finvalset havregryn, så kan det dog også sagtens bruges.

Jeg har eksperimenteret utrolig meget med hjemmelavet mysli, og denne version er helt perfekt med både smag og tekstur af nødder og kerner. Mandler er min favorit nød at bruge, og ligeledes er jeg glad for græskarkerner, som jeg også har brugt på disse billeder.

Hvis man ønsker, at få en rigtig crunchy granola variant, så kan man tilføje æggehvider til sin smør og honning blanding. Opskriften på min hjemmelavede quinoamÿsli rummer denne fremgangsmåde. Min mand er helt klart til denne slags mysli, altså hvor havregrynene klistrer endnu mere sammen og knaser endnu mere. Så hvis man er til dette, så kan førnævnte opskrift i den grad anbefales.

Inspiration til morgenmads opskrifter: Spinatsmoothie og Hjemmelavet granola

Mysli opskrift

Sund granola med havregryn

Hjemmelavet mysli er også utrolig nemt at gøre til en glutenfri version, hvis man er tolerant overfor dette. I det tilfælde skal man blot købe en havregryn, der er glutenfri.

Ligesom alt andet havregryn, så er grynene 100% fuldkorn, hvilket sundhedsstyrelsen anbefaler, at man skal spise 75g af om dagen. Netop fuldkorn er noget af det jeg prioriterer aller højest, at min familie får nok af. Det giver nemlig en god mæthedsfølelse, og forebygger utrolig mange sygdomme som f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftformer. Der er derfor al god grund til at spise havregryn og ikke mindst hjemmelavet mysli.

Mysli med yoghurt

21 kommentarer til “Hjemmelavet mysli”

  1. Tak for opskriften! Har lige forsøgt mig med det, og ser frem til en smagesprøve i morgen tidlig.

    Havde dog ikke kalkuleret med mængden, så jeg tænkte en dobbelt portion ville være super… Måtte have gang i suppegryden… Haha :-D..

  2. Hej. Der står ikke noget om det skal på glas med det samme eller om det først skal køle af på bagepapir

  3. Lige sådan en opskrift jeg har ledt efter
    Jeg har kun blomsterhonning og ahornsirup.
    Ville du i det tilfælde anbefale at bruge ahornsirup?

  4. Jeg er sa vild med dine opskrifter ? Jeg pifter ofte opskrifterne op med lidt mere af det jeg godt kan li’, det er det der er sa fedt ved dine opskrifter, og at du inspirerer. Tusind tak for det ??

  5. 5 stars
    Smagte dejligt
    Lavede halv portion på pande
    Kun med mandler og gryn
    – flydende oma og skefulde honning
    Brændte lidt på – det tog det ikke skade af
    Mums

  6. Har endelig fået taget mig sammen til at få lavet denne skønne müsli, det er klart blevet min favorit.

  7. 5 stars
    Tak for opskrift den er fantastisk og bliver lavet i dobbelt portion og vi bruger den som en fast del af vores morgenmad , jeg tilføjer rosiner og tørrede tranebær, når den er kølet ned. Smager også skønt med friske bær.

  8. 5 stars
    Ny favorit herhjemme – hold da op, den smager fantastisk OG er super nem at lave… tusind tak, hilsen Jette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering