Bagte ferskner

Bagte ferskner

Bagte ferskner er en enkel og simpel frugt dessert, som indeholder utrolig meget smag. Fersknerne er bagt i ovnen med smør og flydende honning til frugtkødet er mørt og overfladen gylden. De bagte ferskner kan spises med vaniljeis som en forfriskende sommerdessert, men de kan også serveres med skyr, græsk yoghurt og andre mejeriprodukter samt mysli til morgenmad eller som en sundere dessert.

Inspiration til opskrifter med bagt frugt: Bagte æbler og Bagt grød med frugt

Opskrift på bagte ferskner

Bagte ferskner

Bagte ferskner

Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 27 minutter
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 2 ferskner
  • 1 tsk. smør
  • 1 tsk. flydende honning

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 graders varmluft
  • Skyl fersknerne grundigt, halver dem og pil stenen ud
  • Smelt smør i en mikrobølgeovn eller lad det temperere på køkkenbordet
  • Bland blødt smør med honning
  • Placer de halve ferskner i et ildfast fad med skindsiden vendende nedad, og pensl fersknerne med smørblandingen på kødfrugt siden
  • Bag fersknerne i ovnen i ca. 20-30min eller til de er møre inden i og gyldne udenpå
  • Lad dem køle ned inden de serveres med ønsket tilbehør

Ovnbagte stenfrugter

Når frugt bages i ovnen eller tilberedes på anden vis, så kommer den søde frugtsmag frem. Man behøver derfor ikke tilsætte meget anden sukker til sine bagte ferskner, fordi det naturlige frugtsukker i stenfrugten, gør dem utrolig søde af sig selv. Det samme er tilfældet med blommer, som man også kan bruge som hovedingrediens. Nektariner er samme historie, men også frugter uden sten som æbler og pærer kan bages i ovnen. Det vigtige er blot, at de bages lang tid nok til at frugtkødet er stegt blødt. Det tager imellem 20 og 30 minutter. Og så har man en udsøgt dessert i bagte ferskner.

Inspiration til dessert opskrifter: Pærekage og Råcreme med frugtsalat

Sund dessert eller morgenmad

Som det er nævnt ovenfor, så kan man spise bagte ferskner i mange forskellige kombinationer. Fersknerne er blot penslet med en tsk. flydende honning og en tsk. smør, så de er i sig selv ikke særlig energiholdige. Serverer man de bagte ferskner med græsk yoghurt eller skyr sammen med mysli eller havregryn, så har man en sund og utrolig smagfuld morgenmad. Måltidet arter sig måske ikke til hverdagen, hvor tiden er knap, men hvis man laver en større portion bagte ferskner, så kan man sagtens opbevare dem i køleskabet, og servere dem til sin morgenmad uden særlig meget tidsforbrug. Derudover kan man også bruge de bagte ferskner som dessert. Server fersknerne med vaniljeis, og du har en enestående og nem sommerdessert.

Inspiration til opskrifter: Myslibar og Smørcreme

Bagte ferskner og holdbarhed

Da frugtkødet bages mørt i ovnen, bliver stenfrugten også snasket. Det er i sig selv pragtfuldt, når de er nylavet, men efter nogle dage i køleskabet, er de ikke længere gode. ca. 2-3 dage kan de således holde sig, hvis de bliver sat på køl lige efter, at de er tilberedt og afkølet.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering