Granola

Granola

Granola passer perfekt til dit morgenmad måltid som drys ovenpå din yoghurt, skyr, mælk eller smoothiebowl. Et lækkert sprødt og knasende tilbehør. Her får du en rigtig god og let grundopskrift på mysli, som er rig på havregryn, mandler og kerner. De tørre elementer blandes til sidst med den bedste sirup blanding, som giver en dejlig rund og sød smag.

Inspiration til mysli opskrifter: Hjemmelavet mysli og Rugbrødsmysli

Opskrift på granola

Granola

Granola

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 500 g

Ingredienser

  • 350 g grovvalset havregryn
  • 60 g mandler
  • 30 g kerner (solsikkekerner, græskarkerner mm.)
  • 1 tsk. salt
  • 75 g smør
  • 1 dl sirup

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 graders varmluft
  • Hak mandler og bland dem med havregryn, kerner og salt
  • Smelt smør i en gryde og tilsæt sirup. Rør det godt sammen
  • Bland sirupblandingen sammen med de tørre ingredienser
  • Fordel granola ud på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bag granola i en forvarmet ovn i ca. 10 min. Tag bradepanden ud, vend det hele godt rundt. Bag granola i yderligere 10 min
  • Lad granola afkøle helt på bagepladen hvorefter den bliver sprød
  • Opbevar granola i en lufttæt beholder

Granola i ovn

Video: Sådan gør du

Det bedste ved denne basis opskrift er, at der er et hav af variationsmuligheder. Du kan tilsætte lige det, du kan lide. F.eks. kan du tilsætte hasselnødder, chokolade, banan, dadler, æble, kanel og peanutbutter til denne grundopskrift. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ønsker du en glutenfri opskrift, kan du sagtens vælge glutenfri havregryn. 

Hjemmelavet musli

Tænd din ovn på 160 graders varmluft, inden du går i gang. Hak mandlerne og bland dem sammen med alle de andre tørre ingredienser. Herefter skal du lave sirup blandingen. Smelt smør i en gryde og rør siruppen godt rundt i den smeltede smør. Bland den lækre cremede sirup blanding sammen med de tørre ingredienser. Find en bageplade, som du lægger bagepapir på. Nu skal du sprede din granola godt ud på hele bagepapiret. Sæt bagepladen ind i den forvarmede ovn og bag den først i 10 min. Efter de 10 min. skal du tage bagepladen ud og røre godt rundt i det hele. Bag det yderligere 10 min. i ovnen. Nu er bagetiden færdig, og du skal lade myslien køle helt ned.

Selvom din hjemmelavede granola ikke virker sprød, lige når den kommer ud af ovnen, skal du ikke være bekymret. Vent til den er kølet helt ned, så skal den nok blive helt sprød. Det er nemlig vigtigt, at du ikke giver den mere tid i ovnen, end de 20 min., der er skrevet i opskriften. Ellers risikerer du, at den bliver brændt på, hvis den får for lang tid i ovnen.

Inspiration til andre granola opskrifter: Banan granola og Granola med kanel

Sådan opbevarer du granola

Opbevaring af granola er bedst, hvis du hælder den over i et rent glas eller en bøtte, der er lufttæt. Så sørger du nemlig for, at holde den ristede müsli helt tørt og tæt. Så kan den også holde sig længere og forbliver dejlig knasende.

Vigtigt: Sørg for, at din hjemmelavede granola er kølet helt ned på et stykke bagepapir, før du hælder den over i din lufttætte beholder.

Inspiration til andre opskrifter på morgenmadsdrys: Rugbrøds mysli og Koldskåls Crunch

God morgenmads ide til en travl hverdag

Hjemme hos os er vi alle rigtig glade for hjemmelavet granola. Vi sørger altid for, at vores glaskrukke i køkkenet er fyldt op. Vi spiser den både ved morgenmadsbordet, til morgenmad på farten og som et hurtigt mellemmåltid om eftermiddagen. Når først man har lavet en god portion for eksempel om søndagen, så er morgenmaden klar til ugens travle morgener.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering