Madplan uge 7

Mørbradgryde

Denne madplan uge 7 byder på fem smagfulde og lækre retter, som passer perfekt ind i dagligdagen. Madplanen består af alt fra det vegetariske køkken til det mexicanske køkken. Hvis du endnu ikke ved hvad næste uges madplan skal bestå af, så har du svaret her.

Ugens madplan

Kyllingelasagne Mexicanske pandekager Broccolitærte

Gulerodssuppe Mørbrad gryde Rug muffins

Mandag

Det fantastiske ved lasagne er, at der findes mange forskellige versioner. Denne kyllingelasagne er en sand favorit af gode grunde. Kyllingen smager dejligt mildt sammen med lasagnepladerne og den cremede bechamelsauce.

Få fat i opskriften lige her: Kyllingelasagne

Tirsdag

Mexicanske pandekager er en perfekt ret til den travle hverdag og til hele familien. Disse pandekager kan fyldes med alle dine yndlingselementer. Denne opskrift byder på et herligt oksekødsfyld bestående af oksekød, bønner, grøntsager og masser af krydderier. Udover det kan du finde opskriften på hjemmelavet guacamole og salsa forneden.

Få fat i opskriften lige her: Mexicanske pandekager GuacamoleTomatsalsa

Onsdag

Grøntsagstærte er en fantastisk spise, og denne tærte er en af dem. Broccolitærte er en enormt undervurderet madtærte. Denne broccolitærte har en skøn smag på grund af hytteost, æg og den sprøde broccoli.

Få fat i opskriften lige her: Broccolitærte

Torsdag

Selvom vi snart nærmer os foråret, er der stadig intet som en dejlig varm suppe. Gulerodssuppe smager forrygende godt, og er en utrolig mættende grøntsagssuppe. Desuden har suppen en varm og orange farve, og når den serveres med creme fraiche og brødcroutoner, får du en himmelsk ret.

Få fat i opskriften lige her: Gulerodssuppe

Fredag

Denne ret hører sandelig til det danske traditionelle køkken, nemlig mørbradsgryde. Denne mørbradsgryde laves med bacon, champignoner, fløde og naturligvis svinemørbrad, hvilket giver en vidunderlig smag.

Få fat i opskriften lige her: Mørbradgryde

Ugens bagværk

Ugens bagværk er en lille sød fornøjelse, der passer perfekt til eftermiddags kaffen. Rugmuffins er muffins lavet med rugmel, hvedemel og en smule chokolade. Selvfølgelig kan man i stedet for chokoladen også tilføje rosiner eller andre tørrede frugter.

Få fat i opskriften lige her: Rugmuffins

Indkøbsliste

Grøntsager
  • Løg, 9
  • Rødløg, 1/2
  • Fed hvidløg, 5
  • Broccoli, 350 g
  • Limesaft, 1 spsk.
  • Citronsaft, 1 spsk.
  • Rød peberfrugt, 3
  • Gulerødder, 500 g
  • Frisk spinat, 200 g
  • Modne avokadoer, 4
  • Champignoner, 250 g
  • Store solmodne tomater, 5
Kød og fisk
  • Bacon, 100 g
  • Hakket oksekød, 450 g
  • Kyllingebryst filet, 500 g
  • Svinemørbrad, 1 (ca. 400 g)
Køle- og frostvarer
  • Æg, 7
  • Gær, 20 g
  • Smør, 210 g
  • Mælk, 0,5 L
  • Hytteost, 200 g
  • Piskefløde, 2,5 dl
  • Natural yoghurt, 1 dl
  • Creme fraiche, 1 spsk.
  • Revet mozzarella ost, 150 g
  • Revet cheddarost, 100 g
  • Grøntsags boullionterninger, 2
  • Fløde (eller madlavningsfløde), 0,5 L
Konserves
  • Tomatpure, 140 g
  • Kidney bønner, 1 dåse
  • Flydende honning, 1 spsk.
  • Hakkede tomater, 2 dåser
  • Salsa (eller lav den hjemmelavet), 1
Tørvarer
  • Rugmel, 250 g
  • Hvedemel, 320 g
  • Lasagneplader, 12
  • Tortilla pandekager, 8
  • Mørk- eller mælkechokolade, 100 g
Krydderier og olier
  • Timian, 1 tsk.
  • Gurkemeje, 1 tsk.
  • Basilikum, 1 tsk.
  • Peber, til smagning
  • Spidskommen, 2 tsk.
  • Sød paprika, 1 spsk.
  • Røget paprika, 1 tsk.
  • Cayenne peber, 1 tsk.
  • Revet muskat nød, 1 tsk.
  • Tørrede koriander, 1 tsk.
  • Tørrede chiliflager, 1 tsk.
  • Salt, 3 tsk. & til smagning
  • Olivenolie, 5 spsk. & til stegning
  • Mexicansk krydderi blanding, 2 spsk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *