Madplan uge 3

Frikadeller med grøntsager

Denne madplan uge 3 inviterer på fem fantastiske og lækre retter. Retterne spænder fra en cremet suppe til en smagfuld gryderet og en nem pastaret, samt meget andet. Desuden består madplanen også et af mine favoritbagværk.

Ugens madplan

Gullash Pasta med pesto Kartoffelsuppe

Frokost wrap med tun Frikadeller med grøntsager Vafler belgiske

Mandag

Der er intet bedre end en cremet sauce med en intens smag af kød og grøntsager, og det er præcis hvad du får i denne ret. Gullash er en virkelig skøn gryderet, der blot skal serveres med en cremet mos af kartofler og fløde.

Få fat i opskriften lige her: Gullash

Tirsdag

Pasta med pesto er en nem, simpel og ikke mindst fantastisk pastaret. Denne opskrift byder desuden på en herlig hjemmelavet basilikumspesto. Dog kan man sagtens også blot købe en god pesto.

Få fat i opskriften lige her: Pasta med pesto

Onsdag

En cremet og lækker suppe er noget af det bedste ved vinteren. Denne kartoffelsuppe med porrer er en cremet, mild og smagfuld suppe. Suppen kan blot toppes med lidt bacon eller parmaskinke, og så er der næsten serveret et festmåltid.

Få fat i opskriften lige her: Kartoffelsuppe

Torsdag

Wraps med tun er en virkelig nem ret, der tager ingen tid. Retten består af en tunmousse, der bliver samlet i en tortillapandekage. Disse wraps er yderst smagfulde, og det er en oplagt måde at få lidt mere fisk ind i hverdagen på.

Få fat i opskriften lige her: Wraps med tun

Fredag

Frikadeller med grøntsager er en virkelig herlig ret, både til børn og voksne. Disse frikadeller er lavet af kyllingekød og i selve frikadellefarsen er der blandt andet majs, gulerødder og persille.

Få fat i opskriften lige her: Frikadeller med grøntsager

Ugens bagværk

Belgiske vafler er en af mine personlige favoritter. De er kendetegnet ved at være tykkere og mere bestandige. Selvfølgelig kan disse vafler toppes med alt, hvad hjertet begærer. Dog er flødeskum en klassiker, især når det serveres med en smule Nutella.

Få fat i opskriften lige her: Belgiske vafler

Indkøbsliste

Grøntsager
  • Løg, 3
  • Fed hvidløg, 5,5
  • Citronsaft, 2 spsk.
  • Gulerod, 4
  • Cherrytomater, 500 g
  • Bundt basilikum, 1
  • Bundt purløg, 1/2
  • Bundt persille, 1
  • Rucola, 50 g
  • Rødløg, 1/2
  • Kartofler, 1 kg
  • Porrer, 2
  • Avokado, 1
Kød og fisk
  • Skært kød, 500 g
  • Bacon eller parmaskinke, til servering
  • Tun, 175 g
  • Hakket kyllingekød, 400 g
Køle- og frostvarer
  • Smør, 210 g
  • Oksekøds boullionterning, 1
  • Grøntsags boullionterning, 2
  • Fløde, 4 dl
  • Parmesan ost, 30 g & til servering
  • Cremefraiche, 1 spsk.
  • Mayonnaise, 1 tsk.
  • Sødmælk, 2, 5 dl
  • Mælk, 1/2 dl
  • Hytteost, 100 g
  • Æg, 3
Konserves
  • Tomatpure, 70 g
  • Majs, 1 dåse
  • Flødeskum, til topping
  • Nutella, til topping
  • Sirup, til topping
  • Syltetøj, til topping
Tørvarer
  • Maizena, til jævning
  • Pinjekerner, 30 g
  • Spaghetti, 400 g
  • Brød, til servering
  • Store tortillapandekager, 2
  • Havregryn, 1 dl
  • Sukker, 2 spsk.
  • Hvedemel, 250 g
  • Bagepulver, 2 tsk.
  • Vanilje, 1 tsk.
Krydderier og olier
  • Olivenolie, 9 spsk. & til stegning
  • Paprika, 1 spsk.
  • Salt, 2,5 tsk. & til smagning
  • Flagesalt, 1 tsk.
  • Peber, til smagning

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *