Wraps med tun er en virkelig smagfuld og smule anderledes indslag til frokosten eller den nemme aftensmad. Tunmoussen er hurtig og nem lige at blande sammen, og wrappen er let at samle efterfølgende. Tunwraps er desuden en oplagt måde at få sneget lidt ekstra fisk ind i hverdagen.
Inspiration til opskrifter: Spidskålswrap og Æggewrap
Opskrift på wraps med tun
Wraps med tun
Ingredienser
Tunmousse:
- 175 g tun
- 1 spsk. cremefraiche
- 1 tsk. mayonnaise
- 1/2 bundt purløg
- smages til med salt og peber
Grøntsager:
- 50 g rucola
- 1/2 lille rødløg
- 2 store tortillapandekager
- 1 moden avokado
Sådan gør du
Tunmousse:
- Bland tun med cremefraiche, mayonnaise og finthakket purløg
- Smag til med salt og peber
Grøntsager:
- Fyld rucola på hele tortillapandekagen
- Fordel dernæst tunmousse, hakkede rødløg og skiver af avokado
- Rul wrappen tæt sammen og skær den over på midten
- Stik evt. en pind i wrappen for at holde den sammen eller pak den ind i madpapir
Tunmousse og grøntsager i wrap
Tunmoussen er lavet af tun på dåse for at gøre det dejligt nemt. En fed cremefraiche og mayonnaise udgør dressingen og smages til med purløg, salt og peber. Du kan også sagtens bruge andre krydderurter. Dild passer virkelig godt til fisk og smager også helt fantastisk til denne tunmousse. Tunmoussen fordeles på en tortillapande, som enten kan købes, eller endda laves selv. Derefter toppes wrappen med rucola, agurk og avokado skåret i skiver og fintsnittede rødløg. Husk endelig ikke at komme alt for meget fyld i, det kan være svært, for det er virkelig lækre råvarer, så wrappen kan rulles sammen.
Rucola, agurk og avokado er blot nogle bud på, hvad du kan komme i din tunwrap. Som altid kan du bruge lige præcis de grøntsager du synes allerbedst om, og hvad du lige har liggende i køleskabet. Rød peber, tomat, majs og andet bladgrønt kan også sagtens bruges i en wrap med tun.
Inspiration til opskrifter med tun: Pastasalat med tun og Tunsalat
Tunwrap til frokost
En anbefaling er, ikke at samle sin wrap med tun før den skal spises. Tunmoussen indeholder en del væske, som kan gøre tortillapandekagen meget våd, hvis den ligger for længe og suger. Lav tunmoussen hjemmefra og tag den med i en bøtte. Det samme gør sig gældende for grøntsagerne; gør dem klar hjemmefra, måske bortset fra avokadoen der bliver brun når den udsættes for ilt, og tag dem med i små bøtter. Når det så bliver frokosttid, kan du nemt lige tage det hele frem og samle tunwrappen. Så er den frisk lavet og lækker.
Inspiration til opskrifter: Tortillawrap og Sund wrap