Gullash med kartoffelmos er en skøn gryderet med mørt kød, der serveres med cremet mos af kartofler og fløde. Selve saucen er cremet, og har en intens smag af kød og grøntsager, der gør den ellers ret nemme simreret til et perfekt måltid til både hverdag og weekend.
Server din gryderet med: Hjemmelavet kartoffelmos og Spidskålssalat
Opskrift på gullash
Gullash
Ingredienser
- 25 g smør til stegning
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 500 g skært kød
- 1 spsk. paprika
- 3 gulerødder
- 70 g tomatpure
- 1 oksekøds boullionterning
- 600 ml kogt vand
- evt. 1 dl fløde
- salt og peber
- maizena til jævning
- serveres med kartoffelmos og frisk persille
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg og steg løgene i en gryde med smør
- Tilsæt paprika og skært oksekød og svits kødet til det er gennemstegt
- Skræl gulerødder og skær dem i små mundbider
- Svits grøntsagerne i gryden med kødet
- Tilsæt tomatpure, boullionterning og kogt vand og lad det koge op
- Sæt låg på gryden og lad det simre ved lav varme i 2-3 timer
- Smag til med salt, peber og evt. ekstra krydderier og jævn saucen med maizena hvis den ønskes tykkere
Er du glad for mine opskrifter? Få 100 af mine bedste opskrifter på aftensmad i min nye kogebog MIT FAMILIEKØKKEN. Så løber du aldrig tør for nemme aftensmadsideer. KØB BOGEN LIGE HER.
Psst. Modtager du (ganske gratis) min ugentlige madplan med indkøbsliste? Madplanen vil spare dig tid på planlægning og indkøb. TILMELD DIG LIGE HER
Hvilket slags kød skal bruges?
Man kan efterhånden købe meget forskelligt slags skært kød til sin gullash gryderet i supermarkederne. Ofte er kødet skåret i passende mundstykker og benævnt “gullash kød”. Den slags kød er udemærket til gryderetter som denne, fordi oksekødet er nemt at koge mørt. I stedet for skært kød kan man dog også bruge et større stykke kød, som man skærer ud i strimler eller tern som klassisk gullash kød. Oksebov eller tykkam er glimrende valg at gå efter, hvis man selv vil skære kødet ud. Fælles for begge stykker kød er, at det er reelt kød, altså muskelmasse fra koen, og som ikke er lige så dyrt som andre stykker kød fra dyret.
Inspiration til gryderetter: Chili con carne og Boeuf bourguignon
Tips og tricks til gullash opskriften
- Krydderi sammensætning: Ofte er det ikke forfærdelig mange krydderier, der bruges til denne gryderet. Paprika er obligatorisk og derudover kan man bruge salt, peber, cayenne peber, røget paprika, chili flager laurbærblade mm. Såfremt man husker, at smage sovsen til undervejs, så kan man sagtens eksperimentere med krydderi sammensætningen.
- Boullion: Man kan både bruge en klassisk boullion terning, samt en lidt dyre og velsmagende boullion på flydende facon. Begge dele kan købes i det lokale supermarked, ligesom begge dele også kan laves selv.
- Grøntsager: De forskellige råvarer og ingredienser giver alle smag til gryderetten, og dette er selvfølgelig i særlig grad grøntsagerne. Løg, hvidløg og gulerødder er alle stærke smagsgivere, men man kan også tilsætte andre fødevarer. F.eks svampe og porrer er glimrende valg. Lige netop derfor kan man også gøre gryderetten vegetarisk. Man tilsætter blot nogle flere grøntsager, særligt rodfrugter som mætter, og dermed kan gullash kødet udelades.
- Servering: Udover at gryderetten skal serveres med enten kartoffelmos eller ris, så pynter det simreretten gevaldigt, at blive drysset med en anelse friske krydderurter. Hakket persille, purløg og timian kan altsammen serveres til simreretten.
Inspiration til gryderetter: Oksegryde med rødvin og Kikærtegryde
Kan simreretten fryses?
Stort set alle gryderetter kan fryses ned, hvor smagen i saucen i særdeleshed udvikler sig. Derefter kan man blot lune retten i mikrobølgeovnen eller i en gryde samt servere aftensmaden til hjemmelavet kartoffelmos, ris eller lignende. Man kan derfor også med fordel lave en stor portion gullash, og så fryse halvdelen ned. På den måde har man aftensmad til en anden dag, hvor tiden er knap, men lysten til gryderet stor.
Inspiration til simremad: Mørbradgryde og Paprikagryde med kylling
7 kommentarer til “Gullash”
Dét ser godt ud. Havde helt glemt gullasch – tak for reminderen (:
– Kit
Det var så lidt. Skulle det være en anden gang!! God dag 🙂
Kan man monstro bruge melblanding (mel og vand rystet godt sammen til jævning istedet? 🙂 Jeg har aldrig brugt maizena, men tænker om det ikke har samme effekt? 🙂
Det ved jeg desværre ikke, men man kan jo altid lave en opbagning i begyndelsen hvis det er med mel og smør. Det er selvfølgelig en del mere fedt, men det er det eneste jeg har prøvet. God dag! 🙂
Hej
Hvor mange personer er opskriften til ??
Til ca. fire personer 🙂
Den var rigtig god ✨✨✨✨