Knækbrød

Knækbrød

Hjemmelavet knækbrød med kerner og frø er klassisk hjemmebag, som kan spises til morgenmad, eftermiddag og som snack. Særligt smager hjemmebagte knækbrød godt med smør eller en god skive ost ovenpå. Opskriften nedenfor er meget simpel, og kan agere som grundopskrift på de fleste knækbrøds varianter.

Inspiration til hjemmebag: Grovboller og Bamseboller

Opskrift på hjemmelavet knækbrød

Knækbrød

Knækbrød

Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 50 knækbrød

Ingredienser

  • 75 g finvalset havregryn
  • 75 g sesamfrø
  • 75 g hørfrø
  • 75 g solsikkefrø
  • 1 tsk. bagepulver
  • 300 g hvedemel
  • 2,5 tsk. salt
  • 1 dl neutral olie (f.eks solsikke olie)
  • 2 dl vand

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 graders varme
  • Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål
  • Tilsæt vand og olie og rør dejen sammen til en ensartet masse
  • Del dejen i to dele
  • Rul først den ene del af dejen ud mellem to stykker bagepapir og en kagerulle (brug evt. en anelse olie på bagepapiret, så det ikke hænger fast).
  • Tykkelsen på knækbrødene skal være ca. 0,2-0,5 cm
  • Tag det øverste stykke bagepapir af knækbrødet og placer det andet stykke bagepapir med tilhørende knækbrød på en bageplade
  • Skær evt. det ubagte knækbrød ud i passende firkanter inden brødet bages
  • Bag knækbrødet i ovnen ved 180 graders varme i ca. 18-20min eller til knækbrødene er blevet let gyldne i kanterne
  • Lad knækbrødene afkøle helt på en rist inden de knækkes ud i passende stykker

Knækbrød opskrift

Sprødt brød med kerner

Der findes ikke noget bedre end at ens kagedåser rummer hjemmelavet knækbrød. Det sprøde og letsaltede brød er perfekt til et godt mellemmåltid, og så kan det spises på et utal af måder. Knækbrødene kan spises med ost, smør, kødpålæg, hummus eller blot som de er. Derudover er de sprøde brød perfekte til et fuldendt morgenbord eller brunch bord med forskellige morgenmads komponenter. Ligesom de også sagtens kan spises om eftermiddagen, i madpakken eller som lidt sprødt at tygge i til kaffen om aftenen. Mulighederne er mange og opskriften ovenfor på hjemmebagt knækbrød er utrolig simpel og nem at gå til.

Inspiration til bagværks opskrifter: Gulerodsbrud og Pandekager

Hjemmelavet knækbrød

Frø, kerner og umættede fedtsyrer

Der er flere gode grunde til at spise og lave hjemmelavet knækbrød. Udover at det smager rigtig godt, er hyggeligt at lave, så indeholder brødene også en masse frø og kerner. Begge dele er rige på umættede fedtsyrer, som er en vigtig komponent i en god og nærings rig kost. Man kan derfor også sagtens eksperimentere med flere forskellige slags frø og kerner end blot solsikkekerner, hørfrø og sesam frø, som er brugt i knækbrøds opskriften ovenfor. Græskar kerner, quinoa kerner, chiafrø, pinjekerner, birkes og meget mere er ingredienser, man kan eksperimentere med i sine knækbrøds opskrift.

Inspiration til opskrifter: Ostebord og Glutenfri knækbrød

Varianter af knækbrøds opskrifter

Lige så mange knækbrøds varianter der findes, lige så mange forskellige opskrifter på knækbrød findes der også. Det siger sig selv, at man ligesom ovenfor, kan eksperimentere med de grundlæggende ingredienser som havregryn, hvedemel, frø, kerner og olier, men man kan også tilsætte mere smagsgivende råvarer. F.eks krydderier, tørrede urter, tørrede frugter og bær samt meget mere. Man kan således bruge opskriften ovenfor som en grundopskrift, som man altid kan tage udgangspunkt i, og derfra kan tilsætte og fratage øvrige ingredienser. En klassisk knækbrød opskrift er med kerner og tranebær, og sidst nævnte kan således blot tilføres i grundopskriften ovenfor.

7 kommentarer til “Knækbrød”

  1. Hvor ser det bare lækkert ud! Jeg har aldrig fået taget mig sammen til at lave knækbrød selv, men tror det skal være nu, hvor madpakkesæsonen alligevel nærmer sig. Måske brødet kan krydres med noget af alt det skønne te vi fik med hjem i går? 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Maria Vestergaard

      Det har jeg faktisk også tænkt på, at det kunne smage godt! Tusind tak for igår. Det var så hyggeligt. God dag!

  2. Fulgte din opskrift – helt uden at justere. Og resultatet er ikke andet end perfekt.
    Tak for at dele opskriften med os.
    Og god bagelyst til alle Jer andre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering