Kanelkringle

Kanelkringle opskrift

Kanelkringle er en elegant kage, som er meget nemmere at lave end den ser ud. Dejen er en klassisk bløddej med hvedemel, gær, sukker og smør, som lægges i lag med remonce bestående af brunfarin og smør. Kanelkringlen er et herligt bagværk i den søde juletid, men også i efteråret og de kolde forårs måneder. Server kagen med varm kakao, kaffe eller lignende, og skab en vaskeægte hyggestund.

Inspiration til opskrifter: Kanelbrød og Æblecrumble kage

Opskrift på kanelkringle

Kanelkringle opskrift

Kanelkringle

Udskriv Pin
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 8 personer

Ingredienser

Dej

  • 120 g smør
  • 2,5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 æg
  • 1/2 tsk. salt
  • 600 g hvedemel

Remonce

  • 175 g blødt smør
  • 100 g brun farin
  • 2 spsk. stødt kanel
  • æg til pensling
  • flormelis til pynt

Sådan gør du

Dej

  • Smelt smør i en gryde ved lav varme, og tag gryden af plusset
  • Tilsæt mælk, og varm det en smule op til det er fingervarmt
  • Hæld mælkeblandingen i en bageskål, og tilsæt gær og sukker som røres ud i mælken
  • Tilsæt blødt smør, salt og hvedemel lidt ad gangen til dejen, og ælt dejen grundigt sammen. Brug gerne en røremaskine, men hænderne kan også sagtens bruges.
  • Saml dejen på bordet. Placer dejen i skålen igen, og lad dejen hæve under et klæde i ca. 60min

Remonce

  • Bland blødt smør med brunfarin og kanel til det får en ensartet masse
  • Del dejen i fire lige store dele. Rul første del af dejen ud til en stor cirkel, og placer en tallerken på ca. 25 cm i midten af dejen. Skær langs kanten af tallerknen, så du står tilbage med en stor rund cirkel
  • Fordel et lag remonce på cirklen, og gentag proceduren med de næste tre stykker dej, som placeres oven på hinanden. Lad dog den øverste cirkel dej være fri for remonce
  • Placer et glas i midten af cirklen. Skær 16 dele ud fra cirklen.
  • Tag to "flipper" dej og fold dem udad, væk fra hinanden en enkelt omgang. Fortsæt hele vejen rundt.
  • Pensl kagen med sammenpisket æg, og bag den i ovnen ved 200 graders varme, almindelig ovn i ca. 20min. Tag midten af kagen ud, så der dannes et hul i midten af kransen
  • Drys med flormelis

Hjemmelavet kringle med kanelremonce

Sådan hjemmelavet kanelkringle ser ganske vist en anelse avanceret ud, men er det overhovedet ikke. Faktisk kom denne opskrift til verden, en dag jeg skulle lave en klassisk kanelstjerne kage med min datter. I stedet for blot at placere glasset i midten, så der kom et omrids, så kom hun til at presse glasset hele vejen igennem. Derfor blev jeg nødt til at tage midten af dejen væk, da kagen var blevet bagt, og denne kanelkringle kom til verden. Hvis du er vant til at folde en kanelstjerne kage, så skal du altså blot gøre det på fuldstændig samme måde i denne opskrift.

Inspiration til kage opskrifter: Butterdejskager med æble og Blåbærbrød

Variation af remonce

Jeg har benyttet mig af en klassisk opskrift på remonce til denne kanelkringle kage. Blødt smør er altså blevet vendt med brunfarin og stødt kanel. Remoncen er derefter blevet smurt imellem lagene. Men man kan også andre råvarer og ingredienser, for at skabe nogle andre smagsindtryk til sin kage. Marcipan er et glimrende eksempel, som i så fald skal rives fint, inden det vendes med brunfarin, sukker eller lignende. Fruger, bær mm kan også tilsættes en remonce. Revet æble, pære eller lignende smager glimrende i kanelkringle kager som denne.

Inspiration til kage opskrifter: Nutellaboller og Græskarbrød

Opbevaring af kanelkringle

Som alle andre kager, så bliver en kanelkringle kage også hurtigt tør, hvis den ikke opbevares korrekt efter bagning. Når den først er serveret, spist og der er rester tilbage, så plejer jeg at pakke den i en madbøtte, og stille den i køleskabet. Når jeg så skal servere kanelkringlen en gang til, så luner jeg den i et minut i mikrobølgeovnen inden, at den skal serveres igen. Hvis det er meningen, at man vil have kanelkringlen til at holde i længere tid, så kan man opbevare den i fryseren i en del måneder.

Inspiration til kage opskrifter: Hvid brownie og Brunsviger

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering