Julecookies

Julecookies

Julecookies dufter og smager af den sødeste jul. Kagerne er krydret med varme krydderier som kanel, nelliker og ingefær, og indeholder de massive mængder hvid chokolade og mælke chokolade. Sidst men ikke mindst er cookien blød og sej i midten. Fuldstændig ligesom cookies skal være det.

Inspiration til Cookie opskrifter: Klassiske cookies med chokolade

Opskrift på julecookies

Jule cookies

Julecookies

Udskriv Pin
Forb. tid: 3 timer
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 32 cookies

Ingredienser

  • 250 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 125 g brun farin
  • 2 æg
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt nelliker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1/2 tsk. salt
  • 450 g hvedemel
  • 125 g mælke chokolade knapper
  • 125 g hvide chokolade knapper
  • 30 g tranebær
  • 30 g pekannødder (eller andre nødder)
  • evt. flage salt

Sådan gør du

  • Pisk blødt smør, sukker og brun farin sammen til en ensartet masse
  • Tilsæt æg et ad gangen og bland det godt rundt uden at piske dejen for meget
  • Bland krydderier med hvedemel i en selvstændig skål og tilsæt derefter de tørre ingredienser til cookiedejen lidt ad gangen
  • Tilsæt chokoladeknapper og rør dejen ensartet
  • Pak cookiedejen sammen (i f.eks et stykke bagepapir) og frys cookiedejen ned i fryseren i mindst 2 timer
  • Skær stykker af cookiedejen, rul dem "groft" og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Placer tranebær, groft hakket nødder og flagesalt på kagerne
  • Bag kagerne i ovnen ved 175 graders varme (alm. ovn) i ca. 10min. Kagerne skal være ubagte når de tages ud, og have en meget blød midte
  • Lad kagerne køle af på en bagerist, hvor de også samler sig

Jule cookies

Jule cookies med kanel

Hjemmebag og særligt julecookies dufter et helt hjem op med en sød og let krydret juleduft. Sådan én duft der vækker og skaber herlige minder, og som man vil glæde sig over, så snart kalenderen rammer december måned. Kagerne kan selvfølgelig sagtens spises på andre tidspunkter af året, men de har et særligt strejf af jul over sig. Blandingen af kanel, nelliker og ingefær giver nemlig en fantastisk varme og dybde til kagerne. Samtidig med at både mælke chokolade, hvid chokolade, nødder og tranebær underbygger krydderierne virkelig godt.

Inspiration til jule opskrifter: Klassisk risalamande dessert

Jule cookie

Ingredienser til julecookies

  • Krydderier: Der findes flere forskellige blandinger af julekrydderier, som er færdigblandet, men jeg foretrækker uden tvivl at lave min egen. På den måde kommer krydderiblandingen ikke til at smage ens ligesom det kendes fra peberkager f.eks. Krydderier som kanel, kardemomme, nelliker, ingefær, stjerneanis mm., er alle virkelig gode forslag til komponenter i sådan en blanding. Man skal absolut ikke holde sig tilbage med, at eksperimentere med sin egen julekrydderi.
  • Chokolade: Chocolate chips er nemme at arbejde med, fordi de ikke flyder ud under bagningen, men holder deres form. Hvis man ikke ligger inde med den type chokolade, så kan man sagtens bruge almindelig chokolade. Kombinationen af både hvid chokolade og mælke chokolade er dog en klar anbefaling.
  • Nødder: Nødder hører sig til vinterhalvåret og særligt også den søde juletid. Både hasselnødder, mandler, valnødder, peanuts mm., kan bruges i julecookies. Pekan nødder bruges ofte i traditionelle, Amerikanske opskrifter, og har en meget mild smag. Modsat hasselnødder og valnødder hvor smagen er langt mere fremtrædende.
  • Tørret frugt: Tranebær, rosiner, abrikoser, dadler mm., er typer af tørret frugt, som smager herligt i julecookies. Hvis man ikke bryder sig om tørret frugt i sine cookies, er det dog sagtens noget man kan undlade.

Inspiration til jule opskrifter: Den bedste julegrød

Cookies med kanel

Kan julecookies fryses?

Når man bager cookies, og derfor også julecookies, så er det utrolig vigtigt, at man benytter sig af sin fryser. Selve cookiedejen bliver nemlig kun bedre af at den bliver frosset ned i mindst 2 timer. Det vil nemlig gøre, at cookiedejen ikke flyder alt for hurtigt ud, så kagerne bliver flade. Derudover er det oplagt at opbevare sin cookiedejen i fryseren, og derefter tage op efterhånden, som man får lyst til julecookies

Inspiration til jule opskrifter: Brændte mandler

1 kommentar til “Julecookies”

  1. Hej Maria
    Jeg forsøgte mig med karamellerne i går og jeg syntes jeg gjorde alt hvad du viste/skrev ! Og alligevel så blev de lidt grynede og lignede en kage der er faldet sammen 🙁
    Har du en ide til hvorfor ?
    På forhånd tak
    Hilsen Charlotte Anderse

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering