Jordbærtærte

Jordbærtærte

Jordbærtærte er en herlig dessert, der smager af sommer og sol. En simpel tærte lavet på mørdej, mazarinfyld, vaniljecreme, fløde og selvfølgelig friske jordbær. Selvfølgelig allerhelst søde, danske jordbær i sæson. Sådan smager jordbærtærten nemlig allerbedst.

Inspiration til sommerkager: Cookie sandwich og Råcreme med frugtsalat

Opskrift på jordbærtærte

Jordbærtærte

Udskriv Pin
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 1 time
Antal: 0 personer

Ingredienser

Tærtebund:

  • 100 g koldt smør
  • 2 spsk. flormelis
  • 180 g hvedemel
  • 1 æggeblomme

Mazarinfyld:

  • 100 g tempereret smør
  • 80 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 40 g hvedemel
  • 50 g mørk chokolade

Vaniljecreme:

  • 2 æggeblommer
  • 4 spsk. sukker
  • 1 vaniljestang (eller 1 tsk. vanilje)
  • 3 dl sødmælk
  • 2 spsk. majsstivelse (eller hvedemel)
  • 1 dl piskefløde
  • 500 g jordbær

Sådan gør du

Tærtebund:

  • Skær det kolde smør i tern og smuldr det i en skål med hvedemel
  • Tilsæt flormelis og æggeblomme og saml dejen godt sammen
  • Smør en tærteform (ca. 22 cm i diameter) med smør og pres tærtedejen ud på hele overflade og godt op af kanterne
  • Prik huller i tærtebunden med en gaffel og stil tærtebunden på køl i mindst 30min
  • Forbag tærtebunden i ovnen ved 200 graders varme (oven- og undervarme) i ca. 10min

Mazarinfyld:

  • Pisk smør, revet marcipan og sukker godt sammen i en skål
  • Tilsæt æg og hvedemel og rør mazarinfyldet til en ensartet masse
  • Fordel mazarinfyldet på den forbagte tærtebund
  • Bag tærten i ovnen ved 175 graders varme i ca. 15min eller til tærtebunden er gennembagt og kanten let gylden
  • Hak chokolade og fordel det ud på den varme mazarinoverflade til tærtebunden er helt dækket med chokolade
  • Lad tærten køle helt ned (gerne i køleskabet)

Vaniljecreme:

  • Pisk æggeblommer, sukker og kornene fra en vaniljestang godt sammen til en luftig æggemasse
  • Varm mælk i en gryde under konstant omrøring og tilsæt majsstivelse (eller hvedemel) og æggemassen
  • Pisk til vaniljecremen bliver tyk, glat og ensartet under konstant omrøring
  • Lad vaniljecremen køle helt ned i køleskabet
  • Pisk fløde til flødeskum og vend det i vaniljecremen
  • Fordel vaniljecremen udover tærten
  • Skær jordbær i mundrette stykker og fordel bærerne over jordbærtærten

Jordbær tærte

Jordbærtærte med vaniljecreme

Jordbærtærte er blandt de mest klassiske desserttærter. Denne herlige jordbærkage består af flere lag. Nederst finder man en klassisk mørdejsbund, fuldstændig ligesom en jordbærtærte skal se ud. Dernæst kommer et smagfuldt lag mazarinfyld, som blandt andet indeholder marcipan, æg og smør. Dette lag fyld gør jordbærtærten saftig, så den ikke fremstår tør og kedelig, som jordbærtærter ellers sommetider kan smage. Sidst men ikke mindst ses en klassisk vaniljecreme lavet med vaniljekorn fra en vaniljestang samt friske, danske jordbær. Det er ligepræcis sådan en jordbærtærte bedst smager.

Inspiration til klassiske desserter: Chokolademousse og Hvid chokolademousse

Jordbær kage

Fremgangsmåde til desserttærten med jordbær

Det er ingen sag at bage en hjemmelavet jordbær tærte. Det tager dog et godt stykke tid, fordi tærten skal køle helt ned undervejs. Hvis man optimerer på tiden, og laver mazarinfyldet og vaniljecremerne imens, så kan det dog gøres en del hurtigere. Derudover kan man med fordel lave selve tærtebunden med mazarinfyld dagen i forvejen. Det samme gør sig gældende med vaniljecremen, som også sagtens kan holde sig i køleskabet. Man skal dog altid vente med at samle kagen indtil lige før servering. Det vil sige fordele vaniljecreme på jordbærtærten og derfor drysse med friske jordbær. Jordbærtærten kan desværre ikke stå mange timer lagt sammen uden at mørdejsbunden bliver blød.

Inspiration til klassiske kager: Brownie og Cookies

Danske jordbær

Først og fremmest er det vigtigt, når man bager jordbærtærte, at man ikke nedprioriterer gode jordbær. Det er uden tvivl de friske jordbær, som bærer utrolig meget af kagen. Dette gælder både deres udseende og smag i forhold til både sødme og syrlighed. Derfor er det en god ide at vælge friske jordbær af god kvalitet, som også gerne er blevet produceret i Danmark i sommerhalvåret. Derudover gør en god vaniljestang også en verden til forskel, men man kan selvfølgelig også bruge vaniljesukker. Vaniljesukker er dog langt fra lige så kraftig i smagen. Hvis man godt kan lide vaniljesmag i sin jordbærtærte, skal man derfor bruge kornene fra en vaniljestang.

 

25 kommentarer til “Jordbærtærte”

  1. Jeg er ved at afprøve din jordbærtærte, og faldt lige over at fløden mangler på din ingrediens liste til vaniljecremen ? glæder mig til at smage den!

      1. Undgå Klumper i vaniljecremen ???
        Har lavet en portion med vaniljecremen – pisket fløde til skum og efterflg tilsat cremen men så opstår der små cremeklumper – hvordan undgår man det ??

  2. Kan bunden bages dagen før den skal bruges? Og hvor meget fløde skal der i vaniljecremen? Vil gerne servere den for mine gæster i morgen ?

    1. Hvis du vælger at vende vaniljecremen ind flødeskum så vil jeg mene omkring 1/4 piskefløde, er andelen du skal bruge.
      Jeg tror godt, at du kan bage den dagen før, for jeg har ihvertfald spist kagen dagenefter flere gange, jeg har bagt den. Og det må jo være det samme. Bare vendt med at pynte med jordbær osv. (som du heller ikke har tænkt dig at gøre), for de kan godt blive en smule splattede ud, blot efter en enkelt dag i køleskabet.

  3. Til mazarinfyldet hvor der skal bruges hvedemel, bruges der her igen kage-hvedemelet fra finax, eller her alm. hvedemel? 🙂

    1. kagen er så stor som på billedet. Hjemme hos os, kan vi godt være fire om at spise den, men jeg vil dog mene, at seks ville være det “almindelige” 🙂

      Kh Maria

  4. Er din vaniljecreme med hele æg eller kun æggeblommer? Du skriver kun at æggeblommerne skal piskes, men anfører hele æg i ingredienslisten.

  5. Har laver den nøjagtigt efter opskriften, og min vanillecreme smager totalt ligesom risalamande….

  6. Åh, det ville være dejligt med en tilføjelse af fløde på ingredienslisten (så man husker at købe det! ). Men ellers meget skøn og dejlig opskrift

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering