Iskaffe

Iskaffe

Iskaffe kan være en livs redder både en tidlig sommer morgenstund og en solrig eftermiddag. Kaffedrikken, som kan laves på virkelig mange forskellige måder, er læskende, kold og smager af rigtig god kaffe.

Inspiration til drikke: Spinatsmoothie og Gulerodsjuice

Opskrift på iskaffe

Iskaffe

Iskaffe

Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 1 glas

Ingredienser

  • 1 espresso shot, 1/2 dl stærk kaffe eller 2 tsk. instant kaffepulver
  • 1/2 dl kogende vand hvis man bruger instant kaffepulver
  • 1-2 tsk. sirup (alt efter hvor sød man ønsker kaffen)
  • 1 håndfuld knuste isterninger
  • 2 dl mælk eller plantemælk

Sådan gør du

  • Tilsæt instant kaffepulver til glasset og opløs det med kogende vand (hvis du bruger espresso shot, eller filterkaffe så tilsætter du blot dette)
  • TIlsæt sirup til kaffen og rør til sukkeret er opløst
  • Tilsæt isterninger til glasset
  • Hæld mælk i glasset til glasset er helt fyldt

Is kaffe

Iskaffen brygget på filterkaffe

Den kolde kaffe har for alvor fundet sin vej frem i det danske land. Det er en læskende drik, der smager af intens kaffe på fuldstændig samme måde, som den sædvanlige, varme kaffe gør det. Kaffen kan indeholde koffein, men man kan også lave den på koffeinfrie kaffeprodukter. De forskellige alternativer er f.eks almindelig filterkaffe, brygget på en kaffemaskine, hvor man gerne skal brygge en stærk kop. Når man bruger filterkaffe til sin iskaffe, skal man nemlig kun bruge ca. 1/2 dl. Hvorfor det er vigtigt, at kaffen smager kraftigt af kaffe, så den ikke bliver alt for fortyndet at smage på.

Inspiration til drikkelse: Sukkerkant på drinks og Chokoladesmoothie

Kold kaffe lavet på espresso shot

Udover filterkaffe kan man også bruge et espressoshot, som har en langt mere intens kaffesmag. Dette kræver en maskine, som netop kan lave den slags kaffe. Dernæst blandes espresso blot med kold mælk, en anelse kaffesirup og forfriskende isterninger. Hvis man ikke ejer en espressomaskine kan man også benytte sig af instant kaffepulver. I så fald skal man bruge ca. 2 tsk. instant kaffepulver, som blandes med ca. 1/2 dl kogende vand.

Inspiration til sommeropskrifter: Tomatsalat og Jordbærsalat

Ingredienser til is kaffe opskrift

Det siger sig selv, at en iskaffe skal indeholder kaffebønner på den ene eller den anden måde, men udover de koffeinholdige bønner, så skal en iskaffe også indeholder mælk. Her smager det ekstra godt med en federe mælk end blot skummetmælk. Ligesom man også sagtens kan bruge plantemælk, der også ofte har et højere fedtindhold. Det lidt højere fedtindhold giver den cremede konsistens, som smager godt i en iskaffe. Derudover kan man bruge alverdens forskellige sirupper. Man kan sågar købe en god kaffesirup, der kan rumme forskellige smags karakteristika.

Inspiration til sommeropskrifter: Græsk salat og Kartoffelsalat

Guide til den bedste kaffe med isterninger

Det er ikke svært at lave hjemmelavet iskaffe, men det er vigtigt, at ingredienserne tilsættes i den rigtige rækkefølge. Først skal man brygge kaffen, som i alle tilfælde vil være meget varm. I kaffen tilsætter man sirup og rører rundt. Dette gør, at siruppen blandes i selve drikken, og ikke ligger sig som en tyk bund i iskaffen. Dernæst tilsætter man isterninger, som afkøler kaffen gevaldigt. Slutteligt hælder man mælk i iskaffen til det når kanten af glasset. Et tip hertil er, at man kan tilsætte en skefuld vaniljeis, hvis man vil forvandle en simpel iskaffe til en vaskeægte kaffedessert.

9 kommentarer til “Iskaffe”

    1. Maria Vestergaard

      Jeg bruger bare en almindelig lys sirup, men man kan jo bruge lige hvad man har lyst til og kan lide. Der findes jo alverdens forskellige gode sirupper specifikt til kaffen! 😀

  1. Når du har en sjat alm kaffe tilovers så frys det som isterninger og brug i stedet for alm isterninger – det løfter sin iskaffe op på et nyt nivau 🙂 så bliver den ikke fortyndet når is isen smelter 🙂

  2. Jeg drikker ikke kaffe almindeligvis, så jeg er lidt på bar bund, når der skrives en1/2 dl. Stærk kaffe. Hvad er doseringen af kaffebønner i forhold til vnd, når man laver filterkaffe?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering