Chokoladesmoothie Chokolade smoothie
Sund og nærende chokolade smoothie, der “smager som en dessert”, hvis jeg skal citere min mand, er netop hvad jeg vil dele en opskrift på. For den indeholder en god mængde squash og er sødet med modne bananer og et par friske dadler. Mere skal der ikke til.

Inspiration til smoothie opskrifter: Den bedste smoothie bowl og Grøn, spinat smoothie

Smoothie med chokolade Sund smoothie

Opskrift på sund chokolade smoothie

Chokolade smoothie

Antal 4 små glas

Ingredienser

  • 2 modne (og frosne) bananer
  • en stor håndfuld hakkede (og frosne) squash tern
  • 2 dl mælk
  • 2 friske dadler
  • 2 spsk. kakao pulver
  • 1 spsk. peanutbutter

Sådan gør du

  • Tilsæt alle ingredienserne til blenderen og blend det hele godt sammen. Tilsæt mælk til den ønskede konsistens opnåes.
Har du prøvet opskriften?Nævn @mariavestergaard.dk eller tag #mariavestergaard!

Grøntsager i smoothie

Man kan vist roligt sige, at det nærmest er blevet “moderne” at eksperimentere med grøntsager i smoothies. Og også i de smoothies som er søde i udtrykket. Fuldstændig ligesom denne chokoladesmoothie, som man ved første mundfuld, aldrig ville have drømt om indeholdte squash.

Avokado og squash er alle sammen grøntsager, som smager fabelagtigt i smoothies. Eller rettere sagt ikke smager af noget, men derimod giver næring og en god konsistens. Sidst nævnte er hvorfor jeg især er glad for at bruge disse grøntsager. En chokolade smoothie bliver nemlig utrolig cremet, hvis man skærer grøntsagerne i små tern, fryser dem, og blender dem sammen med de øvrige ingredienser. Derudover søder jeg altid med (over)modne bananer, som også har fået en tur i fryseren forinden, og hvis jeg ønsker den ekstra sød og dessert agtigt, så tilsætter jeg dadler til min blender også. Dette behøves faktisk ikke, synes jeg.

Smoothie med aubergine Chokolade smoothie med grøntsager

Smoothie med smag af chokolade

Jeg bliver nødt til at kommentere på, at min chokolade smoothie slet ikke indeholder chokolade, som navnet ellers antyder. Min mand spurgte mig faktisk om selvsamme, efter at have slugt 2. smoothie glas. Der er dog ingen tvivl om, at den smager af chokolade, eller det er ihvertfald hvad ens hjerne bilder én ind, for den indeholder ikke andet end et par skefulde rå kakaopulver. Farven gør helt sikkert en masse, og alle i min lille familie var overbeviste om, at de drak flydende chokolade på smoothie form.

Følg mig rundt

This error message is only visible to WordPress admins

Warning: The account for mariavestergaard.dk needs to be reconnected.
Due to Instagram platform changes on March 31, 2020, this Instagram account needs to be reconnected to allow the feed to continue updating. Reconnect on plugin Settings page