Salat med broccoli

Salat med broccoli

Salat med broccoli er en anderledes spidskåls salat med elementer af smagfulde ingredienser som pinjekerner, parmesanost og æble. Broccolisalaten er langt fra klassisk, men det gør den ikke mindre god. Salaten kan serveres som tilbehørs ret til utrolig mange forskellige kød og vegetar retter, og så er fremgangsmåden nedenfor nem og lige til.

Inspiration til salater: Spidskålssalat og Rødkålssalat

Opskrift på salat med broccoli

Salat med broccoli

Salat med broccoli

Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Dressing:

  • 3 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. citron saft (eller hvidvins eddike)
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. flydende honning

Salat:

  • 1/2 broccoli
  • 1/2 lille spidskål
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 æble
  • 50 g revet parmesan ost (eller mozzarella, feta ost mm.)
  • 50 g pinjekerner

Sådan gør du

  • Bland ingredienserne til dressingen sammen
  • Skær buketterne af broccoli hovedet og skær dem i små mundrette stykker
  • Snit spidskål fint og vend spidskål og broccoli i dressingen
  • Fordel salaten ud på et fad eller stor tallerken
  • Snit persille fint, skær æble i tern og riv parmesan ost
  • Fordel alle ingredienserne udover salaten og drys med pinjekerner og evt. lidt ekstra salt og peber

Broccolisalat

Kålsalat med broccoli

Der er ingen tvivl om at vinterhalvårets salater er langt mere mættende, selvom disse tilbehørs retter selvfølgelig også kan spises på andre tidspunkter af året. Spidskål, grønkål og rødkål er utrolig mættende grundet det høje fiber indhold og sammen med broccoli bliver det til en enorm fyldig salat. Med sådanne fiberholdige råvarer er det vigtigt, at grøntsagerne blandes sammen med den helt rigtige marinade eller dressing. Faktisk må dressingen godt masseres ind i kålen og broccolien og salaten ikke bliver tør og kedelig at tygge i. Sådan får man ihvertfald en salat med broccoli til at smage allerbedst.

Inspiration til salater: Tomatsalat og Græsk salat

Broccoli salat

Ingredienser til Salat med broccoli

Selve bunden i en salat med broccoli består af kål. Enten spidskål, grønkål eller andet i den dur. Derefter de marinerede broccoli stykker og noget sødt og let syrligt frugt ovenpå. Æble, pære, friske bær og lignende råvarer kan bruges. Ost er også pragtfuldt i salater og bidrager til en cremet konsistens, der spiller godt sammen med sprødt og salte ingredienser. Man kan bruge forskellige slags oste alt efter hvilken salat ost, man bedst kan lide. Sidst men ikke mindst er der pinjekerner. Pinjekerner har en meget karakteristisk smag, men andre nødder som hasselnødder, mandler og valnødder kan også bruges.

Inspiration til salater: Grønkålssalat og Grøn salat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering