image

Jeg er måske ude på dybt vand med denne opskrift. At røre ved grundstenen i den danske madkultur – frikadellen, er nok at tage en chance. For som min far sagde det “jeg kan nu godt lide en helt almindelig frikadelle”, og det kan jeg også, men jeg kan også godt lide frikadellen, når den er iført langt mere smag og kræs end bare løg, salt og peber. Derfor er der både, urter, rødløg og feta i denne opskrift, og det passer sig perfekt til en grøn salat, yoghurtdressing eller andet skønt og mere let tilbehør end den gængse brune sovs med kartofler. Selvom det nu også smager rigtig skønt, især når det er min mormors værk.

En mere simpel opskrift på bagte rodfrugter findes også

Ingredienser:
– 1 rødløg
– 500g hakket svinekød
– 2 æg
– 1,5dl mælk
– 2 spsk mel
– 50g fetaost
– en håndfuld persille
– 1 tsk. salt
– 1 tsk. peber
– smør til stegning

Hak løg fint og bland det sammen med kød, æg og mælk. Tilsæt mel lidt ad gangen imens farsen røres. Hak feta ost og persille og tilsæt sammen med salt og peber. Form frikadellerne med en ske og steg dem på en varm pande med smør. Server f.eks urte frikadellerne med bagte rodfrugter og sprød grøn salat.

Følg mig rundt

This error message is only visible to WordPress admins

Error: The account for mariavestergaard.dk needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page