Energikugler

Energikugler

Energikugler er små, delikate og sunde konfekt kugler. De er lavet på kikærter og dadler, og indeholder derfor også både fibre, protein og vitaminer, foruden den selvsagte frugtsukker, der er i særligt dadlerne. Derfor er energikuglerne også perfekte til den lille sult, til madpakken men også til dessert i weekenden.

Inspiration til sundere snacks: Sunde romkugler og Dadelkugler

Opskrift på energikugler

Energikugler

Energikugler

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 20 energikugler

Ingredienser

  • 240 g dadler, bløde (uden sten)
  • 240 g kikærter
  • 120 g finvalset havregryn
  • 1 spsk. flydende honning
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 200 g mørk chokolade
  • evt. 50 g nødder til pynt

Sådan gør du

  • Blend dadler, kikærter, havregryn, honning og peanutbutter godt sammen vha. en minihakker eller foodprocessor
  • Tril ca. 20 lige store kugler
  • Smelt chokolade og vend energikuglerne i chokoladen
  • Placer de chokoladeovertrukne energikugler på en stor tallerken eller fad og drys evt. med hakkede nødder, frysetørrede hindbær eller andet

Video

Inspiration til sundere snacks: Bountykugler og Bønnebrownie

Kikærte kugler

Kikærtekugler

Flere og flere mennesker er ved at få øjnene op for kikærter, som er en fantastisk spise. Udover at kikærterne smager virkelig godt, så har de en passende konsistens, der arter sig virkelig godt i bagværk, snacks, kager og konfekt. Når man blender kikærter fint, så bliver konsistensen nemlig cremet, ensartet og utrolig lækker. Dette gør også, at de kan være hovedingrediensen i disse energikugler. Hvis man ikke har kikærter, så kan bønner også bruge. For ligesom kikærter så har bønner også en utrolig cremet og god konsistens, når de moses fint og blandes med de øvrige ingredienser. Ligeledes er bønner proteinrige fuldstændig på samme måde som kikærter også er det.

Inspiration til sundere snacks: Sunde pandekager og Sunde muffins

Dadler som sødestof

Lige præcis dadler er fabelagtigt at bruge i konfekt. Dadler har nemlig et højt sukkerindhold, og når de blendes fint, og blandes med kikærter, havregryn og lignende, så giver de nok sødme til konfekten. Udover frugtsukker så indeholder dadler også fibre, vitaminer og mineraler. Man kan derfor med fordel tænke dadler og lignende sukkerholdige frugter ind i sin ingrediensliste, når man skal lave energikugler og konfekt i det hele taget.

Energikugler med chokolade

Når man skal lave hjemmelavet energikugler, behøver man blot en gaffel og kniv til at mose de forskellige ingredienser godt sammen. Fremgangsmåden er dog en helt del nemmere, hvis man har en foodprocessor eller minihakker. Sådan en maskine kan nemlig blende kikærtemassen rigtig fint, og det giver dermed et rigtig godt resultat. Man tilsætter således alle ingredienserne til en blender eller foodprocessor på samme tid, og så gør maskinen hele arbejdet. Efterfølgende trilles energikuglerne til små, mundrette kugler. Slutteligt vendes disse energikugler i smeltet, mørk chokolade, hvorefter de stilles på køl. Energikuglerne kan nydes, når chokoladen er blevet fast. Hvis man ønsker det, så kan man også drysse disse energikugler med hakkede nødder, krymmel, frysetørrede hindbær og meget mere.

13 kommentarer til “Energikugler”

  1. Hej Maria.
    Kunne man måske skifte Frugtstængerne ud med den rene vare (figner, dadler eller lign)? Der er meget sukker i de der frugtstænger, som jeg desværre skal holde mig fra.

  2. Hej Maria, lyder som en opskrift der også vil være et hit herhjemme. Er 4 pakker = 4 x 16g?
    På forhånd tak.

  3. Hej Maria
    De lyder virkeligt lækre – dem skal jeg helt sikkert prøve at lave! Bruger du kikærter på dåse eller friske?

  4. Debbie Dchmidt

    Hej Maria, nu har jeg efterhånden lavet energikuglerne mange gange. Jeg bruger dadler, men tror du de kan udskiftes med svesker? Eller har du et andet forslag hvad de kan bruges til af snack?
    Tak for masser af god inspiration ?
    Mvh Debbie

    1. Hej Debbie
      Hvor dejligt at opskriften falder i god jord. Jeg synes simpelthen også, at de er så gode!
      Alt slags tørret frugt, er jeg sikker på, at man kan bruge – og svesker lyder også utrolig lækkert.

      Kh Maria

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering