Reklame for Fødevarestyrelsen
Dadelkugler er søde, små desserter, der indeholder ganske få ingredienser. I denne opskrift bruges modne og saftige dadler, havregryn og kakaopulver. Hvilket bliver trillet sammen til nogle små, søde snack kugler.
De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen
I januar 2021 blev De nye officielle Kostråd annonceret. Og ikke overraskende er det, at Fødevarestyrelsen anbefaler at vi skal spare på sukker, salt og fedtstof, som bl.a. kommer via slik, kager, chips, sodavand mm. De anbefaler ligeledes at vi spiser planterigt, varieret og ikke for meget. Hvoraf sidst nævnte er noget jeg selv i særlig grad skal arbejde med. De officielle Kostråd er nemlig en rettesnor eller guideline for, hvordan vi danskere kan spise sundere og samtidig værne om vores klima. Hvis man spiser efter Kostrådene, så spiser man nemlig også klimavenligt. I den forbindelse er opskriften på disse dadelkugler blevet til. De indeholder sukker, som kommer fra frugtsukkeret i dadler. Derfor skal vi også spise få dadelkugler, ligesom med så mange andre snacks og desserter.
Hvis i vil læse mere dybdegående tekst materiale omkring De officielle Kostråd, så kan I finde materiale lige her:De nye Officielle Kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Dadelkugler med havregryn
Jeg bruger havre i utrolig mange af mine opskrifter, fordi det er en råvare, som har nogle fantastiske egenskaber i madlavningen. Havregryn har tekstur, det suger væske utrolig godt til sig, og så er det mildt i smagen trods sit høje fiberindhold. Dette er modsat flere fuldkorns meltyper, som er bedst udelukkende at bruge i bage øjemed. I denne opskrift på dadelkugler er der også brugt havregryn. Når man spiser disse dadelkugler, så får man altså også tilført fibre fra sin dessert eller eftermiddags snack.
Inspiration til opskrifter med havregryn: Snackkugler med sorte bønner og Energikugler
Opskrift på dadelkugler
Dadelkugler
Ingredienser
- 20 saftige dadler
- 3 spsk. havregryn
- 2 spsk. kakaopulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- evt. 1 spsk. vand
- pyntes med smeltet chokolade, kakaopulver, kokosmel, fint hakkede nødder mm.
Sådan gør du
- Skær dadlerne over og fjern stenene
- Bland dadler med de øvrige ingredienser i en foodprocessor eller minihakker og blend dadelmassen til en cremet og ensartet konsistens
- Stil dadelmassen på køl i mindst 30min
- Tril dadelmassen til kugler og vend dem i kakaopulver, kokosflager eller smeltet mørk chokolade
- Opbevar dadelkuglerne i en lukket beholder i køleskabet
Klima og sundhed
Som Fødevarestyrelsen så fint udtrykker det, så går danskernes kostvaner og klimaet hånd i hånd. Hvis vi i høj grad spiser efter De officielle Kostråd, så spiser vi også klimavenligt. Det anbefales nemlig, at vi spiser planterigt, hvilket inkluderer kornprodukter, kartofler, grøntsager, frugter, bælgfrugter mm., som b.la har et lavt CO2 aftryk. Dette er modsat kød, som har et højt CO2 aftryk, og som det også anbefales, at vi spiser mindre af. Som det ses i opskriften på dadelkugler ovenfor, så hører ingredienserne under kategorien ”planter”.
6 kommentarer til “Dadelkugler”
Fandt velbekomme sangen:
Melodi: Lille Lise – Lille Lise…
Tak for mad og
tak for mad og
velbekomme Jer.
Maden den var dejlig,
mælken den var herlig.
Tak for mad og
tak for mad og
velbekomme Jer.
Hvor er den bare fin den sang! Den må vi til at synge for hende. Tusind tak 🙂
De er lækre!
Hej Tommy
Jeg er glad for at høre, at opskriften faldt i god jord.
Mvh Maria Vestergaard
Så nemme at lave og meget lækre. Også gode til en lille madpakkesnack i børnehaven og skolen. Vores børn synes de smager som romkugler og er meget vilde med dem ☺️
Hej Mette
Dejligt at dadelkuglerne falder i god jord. De er nemlig rigtig gode til børn også.
Mvh Maria Vestergaard