Enchiladas med oksekød

Enchiladas er en klassiker i det mexicanske køkken. Opskriften kan laves med både oksekød og kyllingekød eller ren vegetarisk med grøntsager og bønner. Det hele bliver pakket i mexicanske tortillas og drysset med hjemmelavet tomatsauce og cheddar ost. Under opskriften kan der findes tips og tricks til den mexicanske ret, både i forhold til at lave opskriften hurtigere, men også i forhold til råvarer og smag.

Inspiration til mexicanske opskrifter: Mexicansk burger og Nachos med kylling

Opskrift på enchiladas

Enchiladas

Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Enchiladas

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 spsk. tomatpure
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. cayenne peber
  • 1/2 tsk. kanel
  • 400 g sortebønner eller kidney bønner
  • smages til med salt og peber
  • 8 medium størrelse tortilla pandekager

Tomatsauce

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 400 ml hakkede tomater
  • 1 spsk. tomatpure
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. oregano
  • 2 tsk. paprika
  • 1/4 tsk. cayenne peber
  • Smages til med salt og peber
  • 200 g revet cheddar ost
  • evt. et bundt friske koriander

Sådan gør du

Enchiladas:

  • Hak løg og hvidløg og steg løgene i en gryde med olivenolie og krydderier
  • Tilsæt hakket oksekød og steg kødet til det er gennemstegt
  • Tilsæt tomatpure og bønner og lad det langsomt varme op
  • Smag til med salt, peber og evt. ekstra krydderier
  • Fordel kødet i tortillapandekagerne og placer dem i et ildfast fad

Tomatsauce:

  • Hak løg og hvidløg og steg dem bløde i en gryde med olivenolie og krydderier
  • Blend evt. tomatsaucen til en cremet og ensartet konsistens
  • Smag til med salt, peber og evt. ekstra krydderier
  • Fordel tomatsaucen udover de fyldte tortillapandekager og drys med revet cheddarost
  • Bag retten i ovnen ved 180 graders varme i ca. 10min til osten er smelten
  • Server med friske koriander

Enchiladas med oksekød

Mexicanske pandekager

Mexicanske opskrifter er kendetegnet ved krydret kød, en god portion grøntsager og bælgfrugter samt en masse krydderurter. Det samme gør sig gældende i disse mexicanske pandekager, som man højst sandsynligt vil kalde dem herhjemme i Danmark. Udover at de er fyldt med krydret oksekød og bønner, så er de også placeret i et ildfast fad med let krydret, hjemmelavet tomatsauce. Dertil er drysset et generøst lag cheddar ost hvorefter den færdigbagte ret er serveret med frisk, hakkede koriander.

Inspiration til mexicanske opskrifter: Guacamole og Tomatsalsa

Enchiladas med oksekød

Tips og tricks til hjemmelavet enchiladas

  • Tomatsauce: Den smagfulde sauce, baseret på tomater, som de fyldte tortillapandekager er placeret sammen med, kan laves fra bunden af som i opskriften ovenfor, men kan også sagtens købes færdiglavet. Alternativt kan man købe en god salsa, blende den fint og smage den yderligere til med krydderier og krydderurter. Det kommer der en vældig god og intens tomatsauce ud af. Derudover kan man også sagtens placere en god mængde tomatsauce i bunden af det ildfaste fad. På den måde hænger retten mere sammen, og fremstår endnu mere “snasket” i udtrykket.
  • Oksekød- og bønnesauce: Opskriften ovenfor tager udgangspunkt i oksekød og bønner, der er smagt til med krydderier og tomat. I denne sauce kan oksekød sagtens skiftes ud med kylling skåret i mundrette stykker ligesom det helt kan udskiftes med grøntsager som aubergine, peberfrugt, squash mm.
  • Mexicansk krydderi blanding: Blandings krydderier kan købes i alle supermarkeder, men man kan også sagtens lave sin egen. I opskriften ovenfor tages der udgangspunkt i at man selv blander krydderierne sammen, som også giver en anden smagsnuance til kødet.

Inspiration til mexicanske opskrifter: Quesadillas og Mexicanske pandekager

Del på print

2 kommentarer til “Enchiladas med oksekød”

  1. Amen altså nu sidder man her med vand i munden. Hvor ser det bare lækkert ud. Den der opskrift er nu kopieret og skal da prøves asap. Tak for det fine indlæg, det gav lige inspiration til aftensmaden. Skal bestemt kigge flere igennem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering