Chokolademuffins

Ægte chokolademuffins der virkelig smager af chokolade og ikke blot kakao og sukker, er hvad opskriften nedenfor byder på. En klassisk chokolademuffin med intens chokolade smag og en anelse knasende hasselnødder, som man evt. kan tilføje til kagedejen.

Inspiration til muffins opskrifter: Muffins grundopskrift og Bananmuffins

Opskrift på chokolademuffins

Chokolademuffins

Chokolademuffins

Udskriv Pin
Antal: 18 muffins

Ingredienser

  • 3 æg
  • 350 g sukker
  • 80 g mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 300 g hvedemel
  • 120 g kakao pulver
  • 3 dl sødmælk (1dl kan evt. udskiftes med kaffe)
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 150 g chocolate chips (eller alm. mørk chokolade)
  • Evt. nødder

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker hvidt og skummende
  • Smelt den mørke chokolade sammen med smør og tilsæt til æggemassen
  • Bland de tørre ingredienser sammen og rør det i kagedejen
  • Tilsæt mælk og rør dejen godt sammen
  • Tilsæt chocolate chips (eller groft hakket mørk chokolade) til kagedejen
  • Fordel dejen i muffinsforme og drys evt. med hakkede nødder på toppen
  • Bag dine chokolademuffins i en forvarmet ovn (varmluft) ved 175 grader i ca. 20min eller til de er gennembagte

Hjemmebagte chokolade muffins

En kagedej til muffins kan både se og smage på mange forskellige måder. Der er dog ikke meget, som slår en chokolademuffin. Den er nemlig helt enkel både i forhold til sin fremtoning, ingrediensliste og fremgangsmåde. Derudover er det en klassisk kage, som kan bages til både børn og voksne, og som i øvrigt kan varieres på mange forskellige måder. Kagedejen kan få tilføjet nødder af alle mulige slags. Her tænkes særligt på hasselnødder, valnødder, mandler, peanuts mm. Derudover kan nødderne toppes på de ubagte chokolademuffins inden de bages i ovnen. Det giver et fint, rustikt udtryk, til de nybagte muffins med chokolade.

Inspiration til muffins opskrifter: Limemuffins og Gulerodsmuffins

Opbevaring af muffins med chokolade

Det gælder for alle slags muffins, at den slags kager er virkelig gode at fryse ned. De bevarer nemlig deres bløde konsistens, og kan lunes i både ovnen og i mikrobølgeovnen, når de skal serveres og spises. På den måde kan man lyn hurtigt få nybagte muffins med chokolade sat på bordet.

Inspiration til muffins opskrifter: Muffins med frugt og Æblemuffins

Ingredienser til kagedejen

Udover hakkede nødder, kan man også tilsætte forskellige slags chokolade stykker til sine chokolademuffins. Dette gælder både mørk chokolade, mælkechokolade og lys chokolade. Chokolades stykkerne ligger sig inde i kagerne som små overraskelser, der er formidable at tygge i.

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering