Belgiske spinatvafler

Belgiske spinatvafler

Belgiske spinatvafler er en fremragende, grøn opskrift hvor man både kan bruge frisk spinat og grønkål. Derudover kan grøntsagsvaflerne toppes med alverdens lækkert tilbehør, hvoraf laks og cremefraiche er en sand favorit herhjemme.

Inspiration til opskrifter med spinat: Spinatpandekager og spinat smoothie

Spinatvafler

Opskrift på belgiske spinatvafler

Belgiske spinatvafler

Belgiske spinatvafler

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 6 belgiske vafler

Ingredienser

Vaffeldej:

  • 200 g frisk spinat (eller grønkål)
  • 2,5 dl cremefraiche
  • 4 små æg
  • 3 dl hvedemel
  • 1,5 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • smør til stegning

Topping:

  • 200 g laks, røget eller varmrøget
  • 100 g blandet salat
  • dild
  • cremefraiche eller dressinger

Sådan gør du

Vaffeldej:

  • Bland alle ingredienserne sammen og blend dem med en stavblender eller alm. blender til vaffeldejen bliver helt ensartet uden klumper
  • Varm vaffeljernet godt op og smelt smør på jernet
  • Tilsæt vaffeldej på vaffeljernet og bag vaflerne i ca. 5min til de er let gyldne og gennembagte

Grønne, belgiske vafler

Hjemmelavet spinatvafler

Spinat er en grøntsag, der virkelig smager godt i utrolig meget forskelligt mad og bagværk. Udover den smukke, grønne farve så giver spinat også en ganske mild smag til de grønne, belgiske vafler. Smagen er ikke overdyngende, og det gør, vaflerne kan toppes med en masse andre krydderier, urter, grøntsager og kødretter, som er mere fremtrædende i smagen. Hvis man ikke har mere spinat, kan man dog også sagtens bruge frisk grønkål, spidskål. græskar og flere andre grøntsager, kan man prøve at eksperimentere med.

Inspiration til madlavning: Madpandekager og Sushibowl

Spinat vafler

Ideer til vaffel topping:

  • Som tidligere skrevet, så er klassikeren med varmrøget laks eller koldrøget laks fuldstændig fantastisk sammen med belgiske spinatvafler. Især hvis man også topper med lidt cremefraiche, citron og friskkværnet peber
  • Stegte kikærter med syltede rødløg og avokado er en anden af mine favoritter, og som også er skøn, hvis man ønsker måltidet vegetarisk.
  • Kylling og især hvis man steger kødet med mexicanske krydderier og serverer med hjemmelavet guacamole eller yoghurt dressing.

Grønne vafler

Hvor længe kan belgiske spinatvafler holde sig?

Jeg kan ofte finde på at lave en stor portion belgiske, spinatvafler og så enten fryse dem ned eller opbevare dem i køleskabet. På køl kan de sagtens holde sig i et par dage, og spinatvaflerne er derfor også oplagte at bruge i madpakken. Jeg selv arbejder ofte hjemmefra, og når jeg har serveret hjemmelavede belgiske, spinatvafler for min familie, så spiser jeg det ofte igen til frokost dagen efter. Det er en skøn måde at få tømt ud i grøntsagsskuffen, fordi jeg synes, at man kan toppe de grønne vafler med alverdens gode lækkerier.

Inspiration til vaffel opskrifter: Chokoladevafler og klassiske hjertevafler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering