Bagt pasta er formidabel aftensmad i en travl hverdag. Det smager både utrolig godt og så tager det simpelthen ingen tid at lave. Pastaretten kan sågar justeres på et utal af måder og smage, så måltidet smager både store og små rigtig godt.
Inspiration til pastaretter: Spaghetti bolognese og Pasta med svampe
Opskrift på bagt pasta med kylling
Bagt pasta med kylling
Ingredienser
- 300 g pasta (penne, skruer eller lignende)
- 1 spsk. olivenolie
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 200 g bacon i tern
- 350 g kyllingekød (inderfilet eller brystkød)
- 200 g cherry tomater
- 3 æg
- 1 dl madlavningsfløde
- 1,5 tsk. salt
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 100 g revet parmesan ost
Sådan gør du
- Kog pasta som anført på pakken
- Hak løg og hvidløg og steg løgene i en gryde med olie til de bliver bløde og glasagtige
- Tilsæt bacon til gryden og svits det til kødet er gennemstegt
- Skær kyllingekødet i mundrette stykker og steg det i gryden til det er gennemtstegt
- Skær cherrytomater i halve og tilsæt dem til gryden
- Pisk æg, madlavningsfløde, parmesanost og salt godt sammen i en skål
- Drys evt. med ekstra parmesan ost på toppen
- Vend alle ingredienserne sammen i et ildfast fad og bag pastaretten i ovnen ved 180 graders varme i ca. 10 minutter til pastaen er let gyldent
Inspiration til hverdags mad: Klassisk italiensk pastaret og Kyllingespyd
Hjemmelavet bagt pastaret
Pastaretter er geniale at bruge i en travl hverdag, fordi kogetiden er så kort. Det samme gør sig gældende ved både ris og nudler. Lige præcis derfor deler jeg også mange opskrifter på nemme, men smagfulde pastaretter, som passer perfekt ind i en travl hverdag. Denne opskrift på bagt pasta med kylling og bacon er mine børns favorit. Ofte bruger jeg grundopskriften på madlavningsfløde, ost, æg og pasta, og derefter tilføjer lige netop dét, som mit køleskab ligger inde med. Bagt pasta er nemlig oplagt at spise, når køleskabet skal tømmes, fordi adskillige kødrester, grøntsager, urter mm. kan tilsættes.
Inspiration til smagfuld hverdagsmad: Lasagne og Pølseret med pasta
Tip og tricks til pastaretten
- Squash, gulerødder, aubergine osv. kan rives og tilsættes til pastaretten
- Flere forskellige slags ost er geniale til bagt pasta. Både flødeost, mozzarella ost, mascarpone mm.
- Almindelig fløde smager herligt i bagt pasta, men madlavningsfløde kan også sagtens gøre det
- Tomat, oliven, soltørrede tomater, bønner mm. smager også skønt sammen med pasta
- Pastaretten kan også finde holde sig i køleskabet et par dage eller spises til frokost næste dag.
- Den klassiske pastaret med laks, spinat og flødesauce arter sig også perfekt i en bagt version. Fuldstændig lige som svampe i alle afskygninger også er en perfekt kombination sammen med pasta, fløde og ost.
- De fleste forskellige slags pasta typer kan bruges i denne pastaret. Denne gang er der blevet benyttet penne, men også skruer og andre mere anderledes typer, kan blive brugt.
Inspiration til nem aftensmad: Pasta med oksekød og Frikadeller med grøntsager
7 kommentarer til “Bagt pasta med kylling”
Kalder du det bagt pasta? Skam dig. Hilsen Annette Falk
Hej Annette
Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal skamme mig over? 🙂
Vil du først koge pasta, når alt det andet er færdig?
Når du nu alligevel har det hele i gryden – hvorfor så ikk bare færdiggøre det der?
Hej Kenneth, det kan du også sagtens, hvis gryden og dens håndtag kan tåle at komme i ovnen. Det kunne min ikke, så derfor kom jeg det over i et ildfast fad 🙂
Kh Maria
Super lækker ret
Har lige lavet det til børn og børnebørn.
Mættende og utroligt nemt og hurtigt
Hej Flemming.
Det er jeg rigtig glad for at høre 🙂