Æbleroser af butterdej og æbler er en meget nem og smuk dessert. Kagerne tager få minutter at lave, og derefter skal æblekagerne blot bages i ovnen inden de serveres. Nemmere bliver det ikke at lave sådan en dessert til efterår og vinter.
Inspiration til opskrifter: Æblecrumble og Butterdejskager med æble
Opskrift på æbleroser

Ingredienser
- 1 spsk. smør
- 1 spsk. sukker
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 plade butterdej
- 2 æbler
Sådan gør du
- Halver æblet og rens det for kernehus med en ske og eller en kniv. Brug evt. en frugtudhuler hvis du har sådan en inden, at du halverer æblet
- Skær det halve æble i meget tynde skiver og vend æblestykkerne i smeltet smør og derefter kanelsukker på begge sider
- Fold butterdejen ud og skær dejen i 7 lige store dele på den korte led, så du får 7 lange strimler
- Læg skiver af æbler i midten langs hele strimlen, og bøj dejen indover æblerne, inden den foldes omkring sig selv til du får en rose
- Drys evt. med ekstra kanelsukker på æblerosen og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir eller i en muffinsform. Sidst nævnte er god til at holde formen. Gentag proceduren med alle kagerne
- Bag æbleroserne i ovnen ved 180 grader varme i ca. 15-20min eller til de er færdig bagte
Butterdej med æble
For at lave æbleroser med butterdej skal du først bruge butterdej og æbler. Start med at skære æblerne i tynde skiver, helst med skræl for at få den dekorative effekt. Derefter kan du vælge at blanchere æbleskiverne kort i varmt vand med lidt citronsaft, så de bliver bløde nok til at rulle, men stadig beholder deres form. Mens æblerne køler, ruller du butterdejen ud og skærer den i lange, smalle strimler.
Smør et tyndt lag marmelade, sirup eller kanelsukker på hver strimmel butterdej. Læg æbleskiverne langs den ene kant af dejen, så de overlapper hinanden, og den buede kant af æblerne stikker lidt ud over dejen. Fold den nederste del af butterdejen op over æblerne, så de bliver halvt dækket. Herefter ruller du forsigtigt butterdejen med æblerne sammen, så det danner en rose. Placer roserne i smurte muffinsforme, så de holder formen under bagningen. Bag dem i en forvarmet ovn eller indtil butterdejen er gyldenbrun og sprød. Du kan drysse med flormelis efter bagningen for et ekstra dekorativt touch til dine æbleroser.
Inspiration til opskrifter: Kringle med æble og Æblesnegle med vanilje
Nem butterdej
Hvor længe kan butterdejsroserne holde sig?
Æbleroser kan holde sig i 1-2 dage ved stuetemperatur, hvis de opbevares i en lufttæt beholder. For at forlænge holdbarheden kan du opbevare dem i køleskabet, hvor de kan holde sig friske i op til 3-4 dage. Dog kan butterdejen miste sin sprødhed, når de opbevares i køleskab. Hvis du vil genopfriske dem, kan du varme dem i ovnen i et par minutter, hvilket kan genskabe noget af den sprøde konsistens. Dog vil jeg mene, at de fleste æbleroser bliver spist med det samme, så snart til tilberedes, så godt smager de nemlig. Hjemme hos os er de i hvertfald et hit hos både store og små.
Inspiration til opskrifter: Æbleboller og Æblemuffins