Æblesnegle Æble snegle
Bløde æblesnegle med smag af vanilje og en masse sødme, vil i nedenfor blive præsenteret for. Og nøj hvor jeg har, og ikke mindst spiloppen, glædet os til at dele opskriften med jer. For sneglene med æblesmag var i den grad en succes.

Snegle med æble og vanilje

Snegle med æble Snegle med æbleremonce

Den almindelige kanelsneg kan i den grad også noget, og især når den er bagt som en kanelsnegle kage, der gør, at den holder sig dejlig luftig og blød. Nu vil jeg nødigt vælge i mellem hverken mine børn eller mit bagværk, men disse æblesnegle er altså også blevet en favorit herhjemme. De indeholder hverken kanel eller brunfarin, så de smager faktisk en del anderledes, end den almindelige kanelsnegl, men også mindst lige så godt. Hvis man vil, kan man selvfølgelig sagtens eksperimentere med, at tilsætte revet æble til sin remonce af brun farin og kanel. Jeg synes dog det var perfekt på nuværende tidspunkt med de lidt varmere temperaturer udenfor, at lave remoncen af smør, rørsukker og revet æble. Det bliver simpelthen så skønne æblesnegle.

Inspiration til snegle bagværk: Marcipan snegle med perlesukker og Bløde chokoladesnegle med pistacie nødder

Æblesnegle med glasur Æblesnegle kage

Opskrift på æblesnegle

Æblesnegle med vanilje

Antal 24 æblesnegle

Ingredienser

Dej:

  • 25 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 100 g sukker
  • en knivspids salt
  • 125 g blødt/stuetempereret smør
  • 1 æg
  • 500 g hvedemel
  • æg til pensling

Remonce:

  • 150 g blødt/stuetempereret smør
  • 150 g rørsukker
  • 2 søde æbler
  • 2 tsk. vanilje eller kornene fra en vaniljestang
  • Evt. flormelis til glasur

Sådan gør du

  • Dej:
  • Lun mælken til den er ca. 25 grader varm og oplæs gæren heri
  • Tilsæt sukker og opløs det i mælken
  • Tilsæt salt, æg, smør og bland det godt rundt
  • Tilsæt hvedemel lidt ad gangen til den rette konsistens findes.
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse (ca. 60-90min)
  • Del dejen i to og rul den ud vha. en kagerulle og evt. en anelse mel på bordet, til en rektangel

Remonce:

  • Skræl æblerne og riv dem groft på et rivejern
  • Bland æbler med smør og sukker til det bliver en ensartet masse
  • Fordel halvdelen af remoncen på den ene rektangel og den anden halvdel på den anden
  • Rul dejen sammen til en pølse og skær æblesneglene ud med en kniv
  • Placer sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg
  • Lad sneglene hæve i yderligere 30min
  • Bag sneglene i ovnen ved 180 graders varme (varmluft) i ca. 15min eller til de er blevet let gyldne
  • Pynt evt. sneglene med glasur, når de er kølet af. Glasur laves ved at blande flormelis med en anelse vand

Følg mig rundt