Sund wrap

Sund wrap

En sund wrap med grøntsager og en proteinrig kilde kan laves på mange forskellige måder, og både med og uden tortillas. Men i denne version præsenteres i for en iceberg wrap. Det er en sund og lækker måde at nyde en wrap uden brug af traditionelle tortillaer eller brød. I stedet bruges store blade af iceberg-salat til at pakke fyldet ind. Dette gør det til et let og sprødt alternativ, perfekt til en frisk og let måltid.

I opskriften nedenfor, har jeg brugt en rest kyllingekød og en rest perlebyg, som jeg havde fra en måltidssalat, jeg havde lavet dagen i forvejen. Men du kan fylde lige akkurat det du vil i din iceberg wrap.

Inspiration til opskrifter: Wraps med tun og Spidskålswrap 

Opskrift på sund wrap

Sund wrap

Sund wrap

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 1 wrap

Ingredienser

  • 2 blade icebergsalat
  • 2 spsk. kogt perlebyg
  • 75 g stegt kylling
  • 1/2 avocado
  • 5 cherrytomater
  • 1 spsk syltede rødløg
  • 1 tsk. revet parmesanost
  • 1 spsk. cremefraiche dressing

Sådan gør du

  • Placer et stykke bagepapir på køkkenbordet, hvor wrappen skal foldes på
  • Skyl to iceberg salatblade og placer dem ovenpå hinanden, så de fungerer som en wrap
  • Fyld nu wrappen med dit fyld, og fold den som en burrito.
  • Fold nu bagepapiret omkring wrappen, og luk enderne. Skær evt. wrappen i to dele, som det ses på billedet

 

Grøntsager i en iceberg wrap

Man kan fylde en sund wrap med utrolig mange forskellige grøntsager. Den bedste kombination kommer, når man blander sprøde grøntsager som gulerod, æble og kål med cremet teksturer fra f.eks avocado og dressingen. Dertil bruger jeg ofte perlebyg, speltkerner eller lignende, til at fylde i min iceberg wrap. I den slags råvarer findes et stort indhold af kostfibre og protetin, som er sundt og nærende, og holder kroppen mæt i lang tid. Men prøv endelig en masse forskellige råvarer af, når du skal lave en sund wrap næste gang. Det er kun fantasien, som sætter grænserne for wrapfyldet.

Inspiration til opskrifter: Æggewrap og Tortillawrap med kylling

Sådan folder du en iceberg wrap

At folde en wrap korrekt er vigtigt for at holde fyldet inde og gøre det nemt at spise. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan man folder en wrap. Guiden gør sig gældende om det er en iceberg wrap eller en klassisk sund wrap lavet med tortillas brød:

  1. Forbered Ingredienserne:
    • Skær alle ingredienserne i passende størrelser.
    • Hvis du bruger en tortilla eller et fladt brød, kan du varme det lidt op for at gøre det mere fleksibelt.
  2. Placér Fyldet:
    • Læg tortillaen eller salatbladet fladt ud på en tallerken eller en ren overflade.
    • Placér fyldet i midten af tortillaen, men lidt mod den nederste halvdel. Sørg for ikke at overfylde, da det vil gøre det sværere at folde en sund wrap godt sammen.
  3. Fold Bunden Op:
    • Fold den nederste del af tortillaen op over fyldet. Dette hjælper med at holde fyldet på plads og forhindrer det i at falde ud af bunden.
  4. Fold Siderne Ind:
    • Fold først den ene side af tortillaen ind mod midten, så den dækker fyldet.
    • Fold derefter den anden side ind over den første side. Siderne skal overlapper let.
  5. Rul Fra Bunden:
    • Hold de foldede sider på plads med dine fingre, mens du begynder at rulle fra bunden opad.
    • Rul stramt, men forsigtigt, for at sikre, at fyldet bliver inde og wrappen holder sin form.
  6. Sikre Wrappen (valgfrit):
    • Hvis det er nødvendigt, kan du bruge en tandstik for at sikre wrappen, især hvis fyldet er meget fyldigt eller saftigt. Og sådan folder du en sund wrap godt sammen.

Inspiration til opskrifter: Pastasalat med karrydressing og Cæsarsalat

Sunde wraps fra flere lande

Den moderne wrap, som vi kender den i vestlige lande i dag, blev populær i USA i 1980’erne og 1990’erne. Sundhedsbevidstheden voksede, og wraps blev betragtet som et lettere og mere sundt alternativ til traditionelle sandwiches. Den blev hurtigt en del af fastfood-kæder og caféers menuer, fyldt med forskellige ingredienser, lige fra grillet kylling og grøntsager til mere eksotiske kombinationer.

En sund wrap, som koncept, er et resultat af fusion af kulinariske traditioner fra forskellige kulturer over hele verden. Fra mexicanske burritos til mellemøstlige lavash-wraps og asiatiske salatwraps, har denne alsidige ret udviklet sig til en populær og praktisk måde at nyde en bred vifte af ingredienser på. Lad dig endelig inspirere til at prøve en masse forskellige ingredienser og råvarer af, når du skal lave en sund wrap næste gang.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering