Squashruller med flødeost

Squashruller med flødeost

Squashruller med flødeost er i denne opskrift bagt i ovnen i en krydret tomatsovs. Hertil kan serveres ris eller brød, der er ristet i ovnen med olivenolie og salt. Det er vegetarisk aftensmad, når det er allerbedst.

Inspiration til vegetarisk aftensmad: Kikærtegryde og Vegetarlasagne

Opskrift på squashruller med flødeost

Squashruller med flødeost

Squashruller i flødeost

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 2 personer

Ingredienser

Tomatsovs:

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. basilikum
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. timian
  • 500 ml tomatpure/tomatsovs
  • 1 dåse hvide bønner
  • smages til med salt og peber

Squashruller i flødeost:

  • 10-15 tandstikker
  • 1 bundt purløg
  • 100 g flødeost
  • 30 g pinjekerner
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 squash
  • 50 g parmesan ost
  • evt. frisk basilikum til servering

Ristede brød stykker:

  • 1 groft baguette eller franskbrød
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. flagesalt

Sådan gør du

Tomatsovs:

  • Hak løg og hvidløg og steg dem bløde i en dyb pande eller gryde med olivenolie
  • Tilsæt krydderier og tomatsovs og varm det langsomt op
  • Tilsæt bønner og smag til med salt og peber

Squashruller med flødeost:

  • Hak purløg fint og bland det med flødeost, pinjekerner og salt
  • Skær squash i 10-15 fine strimler. Brug gerne et mandolin jern
  • Placer en tsk. flødeost i enden af en squash strimmel og rul squashstrimlen rundt om flødeosten
  • Træk en tandstik gennem squashrullen og fortsat til alle squashrullerne er lavet
  • Hæld tomatsovsen i et ildfast fad eller brug panden, hvis den kan tåle at komme i ovnen. Placer squashrullerne i tomatsovsen og bag retten i 20min ved 180 graders varme
  • Drys med revet parmesan ost og bag retten yderligere 10min i ovnen til overfladen er blevet let gylden

Ristede brødstykker:

  • Riv brødet i store stykker og pensl med olivenolie og salt
  • Fordel brødstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag det i ovnen ved 180 graders varme i ca. 10min eller til brødet er blevet sprødt og let gyldent

Squashruller i tomatsovs

Squash med flødeost

Opskriften på squashruller med flødeost kan lyn hurtigt blive en hverdags favorit. Den er trods sin lidt lange ingrediens liste, ret simpel at lave, og tager heller ikke mange minutter at forberede. Modsat har man et pragtfuldt måltid som slut resultat, hvor grøntsagerne er i fokus. Der er absolut ikke sparet på smagen og konsistenserne, og den bløde flødeost smager herligt sammen med den milde squash og den krydrede tomatsovs. Ind imellem sovsen findes store, hvide bønner, som giver tekstur, fylde og ekstra mæthed til vegetarretten.

Inspiration til vegetar opskrifter: Tomatsuppe og Tærte med spidskål

Squash ruller

Ristet brød med olivenolie

Det er selvfølgelig oplagt at servere ris til sådan en simreret. Ris, tomat og italienske krydderier smager altid herligt sammen. Dog findes der også et andet alternativ. Nemlig brød der er stegt i ovnen med olivenolie og flagesalt. Det minder om croutoner, men da de er store, kan de bruges som ske og dyppes i tomatsovsen. Det gør faktisk retten rigtig hyggeligt at både servere for andre og ikke mindst spise, fordi det kræver, at man bruger hænderne til at spise med.

Inspiration til vegetar opskrifter: Kartoffelsuppe og Broccolitærte

Ingredienser til squashruller med flødeost

Der er virkelig mange måder, hvorpå man kan variere denne grøntsags opskrift. Til at begynde med kan man hakke langt flere grøntsager, urter og krydderier og tilsætte til sin tomatsovs. De ekstra grøntsager kan stege med i panden sammen med løgene og give ekstra smag og fylde til retten. Dernæst kan selve flødeost fyldet varieres med hakkede nødder, pesto og krydderurter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering