Salat med græskar Græskar salat
Efterårs salat med græskar og måske også en anelse (grøn)kål er skønne, og farverige smagsoplevelser, der kan fungere som tilbehør og måltids salater.

Efterårs salat med græskar

Bagt græskar Salat med hokkaido græskar

Endelig er vi nået en ny sæson, og begejstringen tænker jeg, at jeg ikke er den eneste der rummer. For hver eneste gang, at vi rammer en ny årstid, så betyder det også nye friske råvarer, der er i sæson. På nuværende tidspunkt er det især de flotte gule, orange og brune græskar, som pryder supermarkederne og grønthandlerne. Hvorfor jeg selvfølgelig har i sinde, at bringe endnu flere opskrifter herind med græskar som hoved ingrediens.

Forleden dag delte jeg min græskar curry med kylling og kokosmælk, der i øvrigt blev taget vanvittig godt imod, så jeg tænker, at denne græskarsalat også vil falde i jeres smag.

Efterårs salat med græskar Salat med bagt græskar

Gode tips til opskriften på bagt græskar med quinoa

  • Brug rigeligt flagesalt både under bagningen og til den efterfølgende anretning. Hvis ikke der bruges salt, kan græskar godt være en anelse kedelig og al for mild i smagen, til at gøre noget særlig.
  • Skrællen kan fint bevares på græskaret
  • Både hvide og sorte quinoakerner kan bruges
  • Granatæblekerner kan erstattes af æble, pære, figner, eller andre efterårs frugter

Hjemmelavet salat med græskar

Salat med græskar

Antal 4 personer

Ingredienser

Salat med græskar

  • 50 g quinoa kerner
  • 1/2 hokkaido græskar
  • 2 spsk. olivenolie
  • 50 g granatæble kerner
  • en lille håndfuld persille
  • 1/2 lille rødløg

Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citron saft

Sådan gør du

  • Kog 50g quinoa som anført på pakken
  • Skyl hokkaido græskar grundigt og skær det i små, mundrette stykker
  • Vend græskar med kogt quinoa, olivenolie og flagesalt
  • Bag det i ovnen ved 180 graders varme (varmluft) i ca. 20min eller til græskaret er bagt mørt og quinoa kernerne er blevet let sprøde
  • Snit rødløg i fine skiver
  • Hak persille fint
  • Vend alle ingredienserne sammen i dressingen og drys med rigeligt flagesalt