Denne lune græskar curry er dejlig cremet, krydret og oplagt til de kolde efterårs måneder. Både butternut græskar og hokkaido græskar kan bruges til karryretten.
Inspiration til opskrifter med græskar: Salat med græskar
Krydret græskar karry med kokosmælk
Græskar curry retten kan laves både vegetarisk og vegansk for den sags skyld. For i stedet for kylling kan man sagtens bruge f.eks røde linser, der giver fylde til gryderetten. Det er også ofte, at jeg laver den sådan, men mine små krudtugler og ikke mindst mand, elsker kylling, så derfor er det tilføjet denne gang. Man kan blot lade være med, at bruge særlig meget, men blot 350g selvom, man er 4 personer, der spiser aftensmad.
Inspiration til opskrifter med græskar: Den bedste opskrift med græskar og Salat med græskar
Gode tips til hjemmelavet græskar curry
- Køb en rød curry i supermarkedet til din græskar curry. Det er en del hurtigere i en travl hverdag, end at lave sin curry selv.
- Både butternut græskar og hokkaido græskar kan bruges til karryretten
- Gør retten vegansk ved at bruge røde linser i stedet for kylling
- Server retten med ris
Opskrift på græskar curry
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 2 løg
- 1 fed hvidløg
- 1/2 hokkaido græskar
- 2 tsk rød karry pasta
- 2,5 dl vand
- 1 grøntsags boullionterning
- 350 g kylling
- 1 spsk olie
- 1 dåse kokosmælk
- smages til med salt
- 100 g frisk spinat
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg og steg det i en gryde med olie
- Skyl græskar grundigt (skrællen behøver ikke at blive skåret af) og skær den i tern
- Tilsæt græskar til gryden sammen med karrypasta, og steg det i et par minutter
- Tilsæt vand og boullion og lad det simre i ca. 30min under låg til græskaret er kogt mørt
- Blend græskar blandingen direkte i gryden med en stavblender eller hæld det i en almindelig blender (græskar retten behøver dog ikke være blendet, men så bliver den heller ikke lige så cremet)
- Hæld græskar blandingen i en skål for sig
- Skær kylling i mundrette stykker, og steg det i gryden med olie
- Hæld græskar blandingen tilbage i gryden med kylling og tilsæt kokosmælk
- Lad retten blive varmet langsomt op og tilsæt frisk spinat samt smag til med salt