Pasta med svampe

Pasta med svampe

Opskriften på pasta med svampe indeholder reklame for Vores jord.

Denne opskrift er en udsøgt pastaret, der ikke tager mere end 15min fra man går igang med tilberedningen til aftensmaden står på bordet. Svampene smager skønt sammen med bacon, fløde og parmesanost og det færdige resultat smager både små børn og voksne rigtig godt.

Inspiration til pastaretter: Spaghetti bolognese og Lasagne

Pastaret i samarbejde med vores jord

Den klassiske pastaret med svampe og bacon er udviklet i samarbejde med Vores Jord, som rummer flere underliggende grøntsags- og frugt producenter. Alle gartnerierne er danske, og fødevarerne er derfor dansk produceret med særligt øje for kvalitet og klima. Èn af producenterne er Tvedemose, der dyrker både special svampe og mere velkendte svampesorter som f.eks brune og hvide champignoner. Hele sortimentet dyrkes økologisk og i sidste ende er resultatet nogle virkelig smagfulde svampe, der kan bruges i tonsvis af lækre retter, som f.eks. denne opskrift på pasta med svampe..

Opskrift på pasta med svampe

Pasta med svampe

Pasta med svampe

Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 skalotteløg (eller almindelige løg)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 200 g brune champignoner
  • 200 g bacon i tern
  • 2 dl madlavningsfløde (eller piskefløde)
  • smages til med Salt, peber og muskatnød
  • Parmesanost og frisk persille til servering
  • 200 g frisk pasta

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg og steg løgene bløde i en dyb pande eller gryde med olivenolie
  • Skyl svampene grundigt og halver dem
  • Tilsæt svampe og bacon til panden og steg ingredienserne til vandet er fordampet fra svampene og baconet er stegt sprødt
  • Kog frisk pasta som anført på pakken
  • Tilsæt fløde til svampene og lad det langsomt varme op
  • Smag svampesaucen til med salt, peber og muskatnød og bland det færdig kogte pasta direkte i panden med svampesauce
  • Server pastaretten med parmesan ost og frisk persille

Ingredienser pasta med svampe

Svampesauce med bacon

Det er næsten som om, at svampe og bacon er skabt for hinanden. De to ingredienser er utrolig karakteristiske i deres smag, og sammen kan de gøre en pastaret til et udsøgt måltid. Dette er også selvom en sådan opskrift indeholder meget få ingredienser, som det også ses på ingrediens listen ovenfor. Dertil hører selvfølgelig fløde. Fløde er utrolig fedtholdigt, men den fede smag bidrager med mindst lige så meget som bacon og svampe gør, så det er et must til en god opskrift på pasta med svampe. Dog kan man udskifte piskefløde med madlavningsfløde, så andelen af mættet fedt bliver mindre, og derfor også mere relevant i hverdagen. Pasta med svampe er uden tvivl et fest måltid, og sammen med et glas rødvin smager pastaretten helt perfekt.

Inspiration til pastaretter: Spaghetti med kødsovs og Pasta med laks

Pastaret med svampe

Pasta med svampe og bacon

Ingredienser til pasta med svampe

Udover pasta, svampe, bacon og fløde så kan man godt justere de øvrige ingredienser. Man kan f.eks tilsætte flere grøntsager, hvis man vil have pastaretten mere mættende og næringsrig. Broccoli, spinat, andre løg sorter, spidskål mm. Dertil er der selve serveringen og anretningen hvor friske krydderurter, frisk kværnet peber og parmesan ost virkelig også får sin ret. Selvom måltidet blot skal indtages hjemme og som hverdagsmad, så må man absolut ikke gå ned på anretningen.

Inspiration til pastaretter: Bagt pasta og Italienske kødboller

2 kommentarer til “Pasta med svampe”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering