Pasta med fløde er en simpel hverdags ret, som tager få minutter at lave. Pastaretten med fløde indeholder friske asparges som giver et sprødt indslag til måltidet samt lufttørret skinke som giver en skøn, røget smag. Denne pastaret har derfor muligheden for at blive til en vaskeægte favorit ret for hele familien.
Inspiration til pastaretter: Pasta med laks og Spaghetti bolognese
Pasta med fløde
Ingredienser
- 400 g pasta
- 100 g lufttørret skinke
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. olivenolie
- 2,5 dl fløde
- 1 spsk. tomatpure
- 150 g asparges
- 1 tsk. basilikum
- smag til med salt og peber
- serveres med parmesan ost og frisk basilikum
Sådan gør du
- Kog pasta som anført på pakken
- Skær skinke i mundrette stykke og steg det sprødt i en gryde
- Hak løg og hvidløg fint og steg dem bløde i gryden med skinke og olivenolie
- Tilsæt fløde, tomatpure og basilikum og lad det koge langsomt op
- Hak asparges fint og tilsæt det til gryden
- Vend det kogte pasta i flødesaucen
- Smag til med salt og peber
Inspiration til pastaretter: Pasta med pesto og Pasta med laks
Nem pastaret på under 15 minutter
Et velsmagende måltid behøver ikke tage timer. Ind i mellem må det gerne gå stærkt med aftensmaden, og i disse tilfælde er pastaretten her helt perfekt. Med få ingredienser kan du hurtigt fremtrylle et lækkert måltid. Start med at koge pastaen. Vælger du en frisk pasta frem for en tørret pastatype, vil kogetiden være kortere. Et vigtig element i denne pastaret, er den sprødstegte lufttørrede skinke. Sammen med de friske asparges, tilfører det retten et sprødt og knasende element, der gør sig godt sammen med pastaerne og den cremede flødesovs.
Inspiration til pastaretter: Lasagne og Bolognese
Inspiration til pastaretter: Pasta med kylling