Pasta med burrata også kaldet pasta al pomodoro er en fantastisk, italiensk ret. Pastaretten består af løg, hvidløg, en stor portion friske, cherrytomater og så pasta eller spaghetti. Derudover kan man variere retten yderligere, og jeg er glad for at toppe pastaretten med burrata.
Inspiration til pastaretter: Pasta med oksekød og Pasta med fløde
Pasta med burrata
Pasta med burrata
Ingredienser
- 1 spsk. olivenolie
- 60 g serranoskinke eller parmaskinke
- 1 rødløg
- 1 fed hvidløg
- 500 g cherrytomater
- 1 spsk. hvidvinseddike eller balsamicoeddike
- 1/2 dl vand
- 1 tsk. oregano
- 1 spsk. frisk basilikumblade
- smages til med salt og peber
- 400 g pasta, tørvægt
- 150 g burrata
- 1 spsk. balsamicoglace
Sådan gør du
- Skær skinke i tern, og steg det i en gryde med olie til det næsten er stegt sprødt
- Hak løg og hvidløg fint og tilsæt det til gryden. Steg løgene i et minut ved middelvarme
- Skyl cherrytomater og tilsæt tomaterne til gryden sammen med hvidvinseddike, vand, oregano og frisk basilikum
- Kog sovsen op, sæt låg på, skru ned og lad det simre ved svag varme imens pasta koges
- Kog pasta som anført på pakken og bland de kogte pastaer i sovsen
- Smag pastaretten til med salt og peber
- Skær burrata i mindre stykker i en skål så fløden ikke siver ud, og server pastaretten med burrata, frisk basilikum og balsamicoglace
Burrata til pastaretter
Pasta og ost rimer på hinanden. Og du har sikkert serveret både parmesanost og mozzarellaost til dine pastaretter, men hvis du endnu mangler at prøve pasta med burrata, så burde du prøve det nu. Denne italienske, pastaret er nok en af mine livretter, og så tager den kun få minutters arbejdstid at lave. Og i ved, at jeg netop samler på disse aftensmadsretter. Grøntsagsrig aftensmad med få ingredienser, og som ikke tager en halv eftermiddag at lave. For hvem har egentlig tiden til det i hverdagen? Og selvom pasta med burrata er nem at lave, så kan du sagtens servere retten for gæster en lørdag aften. Så god, smagfuld og elegant er den. Det er bare vigtigt, at du husker burrata. For denne ost er prikken over i’et. Du kan vælge at servere en hel burrata pr. portion, men det synes jeg personligt, er en anelse for meget. I stedet plejer jeg at skære den i mindre stykker og anretter burrataen på de forskellige portioner. Netop denne udgive er, hvad du ser på billedet ovenfor.
Inspiration til opskrifter: Pasta med pesto og Cremet pastaret
Pastatyper
Når du først har valgt at lave pasta med burrata, så er der et hav af forskellige pastatyper, du kan bruge til din aftensmad. Jeg er glad for at vælge en pasta af høj kvalitet, og gerne de typer, som er store. Denne gang har jeg brugt rigatoni. Rigatoni pasta er en rørformet pasta, som er større end de mere velkendte penne eller ziti. Følg fremgangsmåden på bagsiden af pakken, så pastaerne ikke koges mere end højst nødvendigt. Der er intet værre end overkogt pasta. Pasta skal koges al dente og stadigvæk have en smule bid. Husk også på, at det hele blandes sammen til sidst, og her trække de også væske til sig.
Inspiration til opskrifter: Pasta med svampe og Pasta med kødsovs
Pasta al pomodoro
Som tidligere nævnt er pasta med burrata en simpel ret. Den er stærkt inspireret af den italienske klassiker pasta al pomodoro. Traditionelt set består den ret af friske tomater, frisk basilikum, olivenolie og nogle få andre ingredienser som løg, hvidløg, oregano og lufttørret skinke. Som det tydeligt ses på ingredienslisten til pasta med burrata, så behøver man ikke særlig mange råvarer i italiensk madlavning, for at få en fremragende måltid.