Minipandekager af bananskiver er en sjov måde at lave hjemmelavet bananpandekager på. Mine børn elsker dem, og jeg synes faktisk også, at de smager utrolig godt. Dejen indeholder intet tilsat sukker, og derfor er desserten også god til mindre børn eller til de af jer, som ønsker at spise mindre raffineret, hvidt sukker. Jeg serverede dem med 1/2 tsk. flormelis, skiver af banan og friske blåbær, og det var simpelthen så lækkert og festligt. Flormelisen kan du sagtens undvære, da det blot var for synets skyld.
Inspiration til opskrifter: Bananpandekager og Stegte bananer
Opskrift på minipandekager af bananskiver

Ingredienser
Pandekagedej
- 3 mellemstore bananer
- 125 g hvedemel
- 1 dl minimælk
- 1 tsk. bagepulver
- 1/2 tsk. stødt kanel
- 2 æg
- 20 g smør
Servering
- 1 mellemstor banan
- 50 g blåbær
- 1 tsk. flormelis
Sådan gør du
Pandekagedej
- Skær banan i skiver. De må gerne være lidt tykke.
- Pisk hvedemel, mælk, bagepulver, kanel og æg godt sammen i en skål, til der ikke længere ses nogle klumper
- Vend dine bananskiver i pandekagedejen, og steg dem på en middelvarm pande med smør på begge sider til de er blevet gennembagte og let gyldne på overfladen
Servering
- Server med skiver af banan, friske blåbær og drysset flormelis
Video af minipandekager
Mini bananpandekager
Jeg har efterhånden delt en hel del opskrifter med banan herinde. Og det er der en særlig god grund til. Jeg synes simpelthen, at bagværk med banan smager noget så skønt. Og så har frugten et naturligt højt indhold af frugtsukker, som gør bagværket sødt uden, man behøver at tilsætte raffineret sukker. Derfor bruger jeg ofte frugt i mine kager, når jeg bager. Ligesom jeg har gjort det med disse minipandekager af bananskiver. I og med at det er bananskiver, som kagedejen ligger omkring. Så gør det også minipandekagerne langt mere søde, synes jeg. Det er som en lille eksplosion af frugtsmag, man får i munden, når man tager en sine minipandekager af bananskiver.
Inspiration til opskrifter: Klassiske pandekager og Amerikanske pandekager
Banan i pandekagedej
Man kan lave mange forskellige versioner af sine minipandekager af bananskiver. I opskriften ovenfor, som jeg efterhånden har brugt en del gange, har jeg tilsat stødt kanel til opskriften. Mine børn er vilde med smagen af kanel, men man kan sagtens undvære denne del, og så tilsætte andre smagsgivere. Vanilje er et glimrende eksempel på min ingrediens, som ville smage dejligt i minipandekager af bananskiver. Derudover kan man blende frosne bær, som man også kan blande i pandekagedejen, ligesom man kan tilsætte citron og birkes.
Inspiration til opskrifter: Pandekagelagkage og Chiapandekager
Tips til fremgangsmåden
Eftersom jeg har bagt disse minipandekager af bananskiver en del gange, så har jeg også nogle tips at dele med jer. Brug en skål, der er nem at hælde med, så du nemt kan fordele pandekagedejen ud på stegepanden med smør. Alternativt kan du også bruge en rengjort ketchupflaske eller lignende, som du kan fordele dejen med. Det vil gøre arbejdet utrolig nemt, og dine små bananpandekager meget ens i udseende. Når pandekagerne har stegt på den ene side, så kan du vende dem med to gafler. Hvis du er god til at spise med spisepinde, så kan du også vende dine minipandekager af bananskiver med dem. Slutteligt skal pandekagerne serveres og spises. Her kan du ligesom med almindelige pandekager, servere utrolig meget forskelligt tilbehør til dem. Hjemme hos os elsker vi frisk frugt, og derfor serverer jeg dem ofte med frisk blåbær. Men andet frugt kan også bruges. Ligesom pandekagerne kan serveres med sirup, smør, sukker eller hvad du normalt spiser dem med.